Narkobilist havde flere børn med i bilen

Narkobilist havde flere børn med i bilen

Af Jens Nielsen

29-årig mandlig bilist havde flere børn med i sin bil da han blev stoppet og testet positiv for kokain.

Torsdag eftermiddag kl. 16.43 standsede politiet en bilist på Algade i Gørlev, der havde flere børn med i bilen under kørslen, til rutinemæssig kontrol af føreren, passagerne og køretøjet.

Alle børn anvendte korrekt sæde mv., og der var ingen fejl på køretøjet. Men efter at den 29-årige mandlige fører fra Gørlev var blevet testet positiv for kokain i et narkometer, måtte politiet sigte ham for narkokørsel i bilen.

Han blev derfor anholdt og fik foranlediget børnene afhentet, inden politiet transporterede ham til et sygehus for udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Når analyseresultatet foreligger, vil den 29-årige høre nærmere fra politiet.

Del