Musikken der sætter dig ON FIRE

Esben Just lover at give de rytmiske boller et solidt spark og får os sikkert op på hesten igen, som verden så ud, dengang den eneste Corona vi kendte til, var noget gyldenbrunt væske fra Mexico med 4,5% alkohol.

Musikken der sætter dig ON FIRE
Onsdag d. 1. marts kl. 19.00 står Esben Just på scenen i Juvi klubben med sit helt nye show. Pressefoto

Af Jens Nielsen

Kom med, når Esben Just selvantænder klaveret og sparker opsparet energi og løssluppenhed fra flere års corona-kaos direkte i hovedet på sit forsvarsløse publikum med ”JUST ON FIRE” når han gæster Juvi klubben i Kalundborg.

Sammen med Esben veksler vi selvmedlidenheden, navlepilleriet og narcissistisk adfærd til ild i håret - og resten i klaveret.

Esben Just lover at give de rytmiske boller et solidt spark og får os sikkert op på hesten igen, som verden så ud, dengang den eneste Corona vi kendte til, var noget gyldenbrunt væske fra Mexico med 4,5% alkohol.

Onsdag d. 1. marts kl. 19.00 står Esben Just på scenen i Juvi klubben i Bredgade som han har gjort så mange gange før, denne gang med sit helt nye show ”JUST ON FIRE”.

Oplev Esben sætte ild til alle de dårlige minder, og lad varmen fra netop disse flammer, give dig røde kinder af begejstring og fornyet energi. ”Come on baby, let it burn!”.

Gennem det rockede og dét, der swinger, lægger Esben Justs nye soloshow vægt på det umiddelbare og giver publikum lyst til at lade paraderne falde, klappe i takt og synge med på hvad der byder sig.

”Just On Fire” smages desuden til med Esbens utæmmelige lyst til at underholde under mottoet: Lad aldrig sandheden stå i vejen for en god historie! Så belav dig på skarpe observationer fra hverdagen, saftige fortællinger fra landevejen - alt sammen garneret med flødeskum og en lille skarp i kaffen.

Intet emne er for småt til ikke at blive blæst ud af proportioner.

Intet menneske er for stort til ikke at blive gjort grin med.

Hånden på hjertet, savner du også gnisterne fra musikken, der sætter dig ON FIRE?  

Billetter til showet sælges som altid fra Alfa Optik i Kordilgade og fra Allé Salonen på Nørre Allé.

Se mere – klik her

Del