Mor efterlyser mænd som reddede hendes søns liv

Mor efterlyser mænd som reddede hendes søns liv

Af Jens Nielsen

To mænd reagerede tidlig søndag morgen, da en ung mand lå ukontaktbar på fortovet i Nygade. Nu vil den unge mands mor gerne takke de to mænd som var med til at redde hans liv.

En 25-årig ung mand som har en række af udfordringer med livet, var søndag morgen kommet ud af hans lejlighed i Nygade.

Den unge mand var faldet om på fortovet og lå ukontaktbar da to mænd kom forbi omkring kl. 07.30 søndag morgen.

De reagerede på at den unge mand lå på fortovet og fik tilkaldt både en ambulance og en akutbil.

Den 25-årige er nu indlagt på sygehuset, men den unge mands mor er ikke i tvivl om, at de to mænd har været med til at redde hans liv, og vil derfor gerne i kontakt med de to redningsmænd for at sige dem tak.

”Jeg er ikke i tvivl om at de to mænd har været med til at redde hans liv, de bekræfter de også på sygehuset, fordi hans kalium niveau var så faretruende lavt, at der var stor risiko for at han fik hjertestop,” fortæller den unge mands mor (navnet er redaktionen bekendt), og fortsætter, ”Jeg vil rigtigt gerne have fat i de to mænd som hjalp min søn for at sige dem tak, det har jeg virkeligt brug for.”

Er du en af de to mænd som var til stede i Nygade søndag morgen, så kontakt TV-Kalundborg på mail: kontakt@tv-kalundborg.dk eller ring på 40 45 47 46, så formidler vi kontakten til den 25-åriges mor.

Del