Ministerpost til Jacob Jensen

Det er netop meldt ud, at Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, nu bliver udnævnt til ny fødevareminister.

Ministerpost til Jacob Jensen
Jacob Jensen (V), valgt i Kalundborgkredsen, er udnævnt til ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det er netop meldt ud, at Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, nu bliver udnævnt til ny fødevareminister. Jacob Jensen kom i Folketinget i 2005, og har siden 2007 været opstillet i Kalundborg-kredsen, valgt i Sjællands Storkreds. 

Jacob Jensen er 49 år og uddannet jurist. Han arbejdede i A.P. Møller-koncernen, inden han blev valgt til Folketinget i 2005, og har gennem årene bl.a. været erhvervsordfører, kommunalordfører og finansordfører. Nu bliver han ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. 

Han er kendt for at kæmpe for landbruget, og i Kalundborg har han bl.a. kæmpet en lang og sej kamp for at få motorvejen gennemført. Han har siden 2017 ligeledes været næstformand i regionsrådet i Region Sjælland samt medlem af bestyrelsen for Danske Regioner. 

Privat er Jacob Jensen gift med Marie-Louise, som er sygeplejerske og har arbejdet på Roskilde Sygehus gennem mange år. Sammen har de tre børn. Han er født og opvokset lidt uden for Tølløse mellem Holbæk og Sorø, og bor i dag tæt ved sin fødegård.

Del