Mindeord - Flemming Bindesbøl

Mindeord - Flemming Bindesbøl Flemming Bindesbøl, indehaver af Café Hangover i Elmegade Kalundborg er onsdag pludselig død. Arkivfoto: Jens Nielsen

Flemming Bindesbøl, indehaver af Café Hangover i Elmegade Kalundborg er onsdag pludselig død. TV-Kalundborg.dk har modtaget følgende mindeord. 

Flemming afgik pludseligt ved døden i onsdags, det gør helt ubeskriveligt ondt. Et stort og varmt menneske er desværre gået bort alt for tidligt. 

Flemming, som var uddannet kok, blev 53 år og kom oprindeligt fra Taastrup men blev rigtig glad for Kalundborg. 

Han var verdens bedste kok, chef, ægtemand, far, farfar, og ikke mindst ven. 

Altid hjælpsom, uselvisk, loyal og betænksom satte han alle andre omkring sig først. Han spredte altid glæde med hans venlige væsen og altid klar til at støtte andre som havde brug for det. 

Han elskede sit arbejde og alle sine glade trofaste kunder som gennem årene har fulgt ham. 

Det er så uvirkeligt at han ikke er blandt os mere og han efterlader sig et stort tomrum for os alle og vil blive savnet utrolig meget. 

Flemming efterlader sig sin hustru, fire børn, tre børnebørn og et barnebarn på vej. 

Ære være Flemmings minde. 

Anette – Farvel mit livs lys.

Flemming Bindesbøl bisættes fra Vor Frue Kirke torsdag d. 2. juni kl. 11.30.

Café Hangover vil være lukket indtil bisættelsen har fundet sted og nærmere tidspunkt vil blive meddelt på restaurantens facebookside.

Selskabsmad i og ud af huset bliver gennemført som aftalt.

Cafe Hangover vil blive kørt videre med Casper Winberg ved styrepinden og alle som har bestilt selskabsmad eller selskabslokale skal ikke gøre noget. Alle bestillinger og aftaler gælder stadigvæk.

Del