Middelalderens historiske vingesus – fortalt af dem, der var der

”Kalundborg er nok den eneste europæiske by som er født med en borg i begge ender"

Middelalderens historiske vingesus – fortalt af dem, der var der Byvandringen startede i museumshaven ved den 70 år gamle model af Kalundborg, som giver et godt overblik over hvordan Kalundborg så ud i middelalderen. Foto: Jens Nielsen

Tekst og foto af Jens Nielsen

Museum Vestsjælland havde lørdag inviteret til en ekstraordinær byvandring, hvor dem som historien handlede om, selv fortalte den.

Middelalderarkæolog Martin Pavón fra Museum Vestsjælland stod i spidsen for en noget anderledes byvandring i højbyen lørdag formiddag.

”Vi har lavet det vi kalder middelalderdage, som en erstatning for en middelalderfestival som desværre ikke bliver til noget grundet coronasituationen,” fortalte Martin Pavón til de mange fremmødte.

Byvandringen startede i museumshaven ved den 70 år gamle model af Kalundborg, som giver et godt overblik over hvordan Kalundborg så ud i middelalderen.

”Kalundborg er nok den eneste europæiske by som er født med en borg i begge ender,” kunne

Martin Pavón fortælle, inden byvandringen fortsatte i området vest for Kalundborg Museum, hvor Esbern Snare opførte Vestborgen perioden år 1160 til 1170.

I det som var kælderen på den store vestborg ventede selveste Esbern Snare, datteren Ingeborg og hendes mand Peder Strangesen sammen med en række andre personligheder fra middelalderen.

De historiske personligheder supplerede den spændende fortælling som en levende tidslinje.

Bl.a. kunne selveste Esbern Snare fortælle hvorfor det blev den yngste datter Ingeborg, som overtog Kalundborg, og de fremmødte fik også fortællingen om, at det var Esbern Snare som slog stregerne til Vor Frue Kirke, men det var Ingeborg og hendes mand Peder Strangesen som byggede kirken.

 ”Der er ingen kirke i hele Europa som ligner den her, den er beskrevet i bøger som det mest unikke bidrag til europæisk kirkearkitektur,” fortalte Martin Pavón.

Byvandringen sluttede ved ruinerne af Folen hvor selveste Dronning Margrethe d. 1. fortalte historien.

En noget anderledes, men meget spændende byvandring, og det hele gentages i morgen søndag d. 17. oktober både kl. 11.00 og kl. 13.00. Byvandringen er gratis at deltage i og man skal blot møde op ved Kalundborg Museum, så kan man blive meget klogere på Kalundborg historie.

Fyraftensmøde

Middelalderens humor var kontant og ofte latrinær. Vore kalkmalerier viser, at man kunne gøre grin med næsten alt, også i kirken var der plads til et lille grin og de unge præster var ikke til at styre. Middelalderen brugte også satire politisk. Man gjorde nar af magtfulde bisper, lejesoldater, borgere og konger. Ingen kunne føle sig sikker på ikke at blive ramt af satiren.

Middelalderen nok var meget anderledes end man normalt forestiller sig, og det fortæller

Torben Svendrup om, som er middelalderhistoriker og bl.a. er kendt fra flere spændende TV-udsendelser, på to fyraftensmøder torsdag d. 21. oktober kl. 16 og igen kl 18.

Billetter købes via BilletExpressen senest den 20. oktober kl. 12.00.

Del