Mest sete videoklip i 2024 på TV-Kalundborg.dk
Flere brande, men også oktoberfest, fyrværkeri, oversvømmelse og anløb er skoleskiber Georg Stage er blandt de mest sete videoklip i 2024.
Fotocollange: Jens Nielsen
Af Jens Nielsen
Blandt de mange videoer som har været bragt på TV-Kalundborg.dk gennem 2024 er flere store brande blandt de mest sete. Se eller gense dem her.
Vi har gennemgået statistikken for hvor mange gange de videoklip vi har lavet i løbet af 2024, er blevet afspillet og her er de 10 mest afspillede:
På en klar førsteplads er videoen fra den omfattende tagbrand hos Novo Nordisk i maj måned. Vestsjællands Brandvæsen stillede med alt disponibelt mandskab fra stationerne i Kalundborg, Snertinge og Gørlev.
Et kraftigt regnvejr ramte Kalundborg midt på eftermiddagen en tirsdag i juli måned. Som så ofte før når der falder så meget regn på kort tid, blev Elmegade oversvømmet flere steder. Bl.a. ud for Kvickly og ud for Lidl. Videoen fra oversvømmelsen blev den næst mest sete i 2024
En tidlig mandag morgen i september blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt til en voldsom brand i et sommerhus på Strandskrænten, Nostrup i Kalundborg. Naboer til sommerhuset fortæller, at der kom et lyn og et stort tordenskrald, hvorefter sommerhuset stod i brand og lyset gik ud i de omkringliggende
Etableringen af de nye fabrikker hos Novo Nordisk har stor interesse blandt læserne af TV-Kalundborg.dk. En video fra september i år, som viser den store byggeplads er blandt de mest sete i 2024. Se video: https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-det-skrider-fremad-for-novo-nordisks-byggeprojekter/
Vestsjællands Brandvæsen blev en tidlig søndag morgen i juni kaldt til brand i en lejlighed på Nørre Alle i Kalundborg. En lejlighed på første sal var overtændt og to mænd havde reddet sig ud af lejligheden, den ene med store brandskader på kroppen. Han blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet. Se video: https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-voldsom-lejlighedsbrand-sondag-morgen/
En morgen i maj måned blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt til en voldsom brand i et parcelhus på Hestetoften i Kalundborg. Den voldsomme brand i huset blev først opdaget af naboer, da flammerne stod op gennem taget og inden brandvæsenet kom frem, havde branden fået godt fat i hele tagkonstruktionen. Huset udbrændte totalt. Se video, der blev den 6. mest sete: https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-voldsom-brand-i-parcelhus/
Novonesis fejrede deres julefrokost med et kæmpe fyrværkeri-show en fredag aften midt i december, til glæde for både medarbejderne men lige så meget for mange borgere i Kalundborg. Videoen af fyrværkeriet blev den 7. mest sete på TV-Kalundborg.dk Se video: https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-flot-fyrvaerkeri-show-som-afslutning-pa-julefrokost/
Kontorets gårdhave var pyntet flot op til stor oktoberfest i oktober måned og opbakningen til arrangementet var stor. Kontoret kunne melde alt udsolgt til spisningen hvor der blev serveret wienerschnitzel mit alles og øl i literkrus. Videoen fra oktoberfesten er den 8. mest sete på TV-Kalundborg.dk Se video: https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-hojt-humor-til-oktoberfest/
Vestsjællands Brandvæsen blev i september kaldt til storbrand på Protekta Farms i Illerup, hvor der er brand i en halm/kornlade. Køretøjer og mandskab fra flere stationer kørte til stedet. Laden var helt overtændt da brandvæsenet kom frem og røg og ild kunne ses på mange kilometers afstand. Video fra branden blev den 9. mest afspillede i 2024. Se video: https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-storbrand-tirsdag-aften/
Georg Stage, som er verdens ældste, civile skoleskib og et forbillede for mange andre skibe, anløb Kalundborg Havn en søndag formiddag i august. TV-Kalundborg var med på sejlturen ind gennem Kalundborg Fjord, en tur som både bød på masser af regn, lyn og torden, men da Georg Stage gled til kaj ud for Vænget og Kalundborg Station, brød solen igennem. Video fra anløbet blev den 10. mest sete i 2024. Se video: https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-georg-stage-er-anlobet-kalundborg-havn-kom-med-ombord/