Mere end 600 besøgte gårdbutikken
Det blev en sjov og hyggelig dag i efterårssolen og det ser ud til at skal være et en årlig event hos Kærby Gårdbutik i efterårsferien.
Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk
En lang række aktiviteter trak igen i år rigtig mange børn og voksne til da Kærby Gårdbutik lørdag slog dørene op for andet år i træk til hygge og græskarudskæring.
Sidste år var første gang at Jacob Stavnskær lavede dette event i uge 42, og i år kunne en meget glad indehaver, beretter om mere end 600 besøgende, fordelt over hele dagen.
Kærby Gårdbutik har selv dyrket græskar på en af markerne og derfor kunne børn og voksne selv finde det helt rigtige græskar på marken inden der skulle skære en sjov eller uhyggelig figur.
Jacob Stavnskær, indehaver af Kærby Gårdbutik havde arrangeret en lang række af andre aktiviteter sådan, at de mange familier fik mange gode oplevelser på landet.
Der var bl.a. mulighed for at klappe et par små søde kalve. De mindste kunne prøve mooncars i et børneområde lavet af halmballer, samt springe i den store hoppeborg. Mange prøvede at sidde bag rattet i en af de store traktorer og Louise Lund, fra Den Gamle Skole på Asnæs, præsenterede 3 lækkerier fra sin nye foodvogn. Der var græskarsuppe, græskarboller og græskarmuffins.
"Det har været en kæmpe succes, både børn og voksne har hygget sig og de fleste har været her i flere timer, det har været en god dag hvor vejret har været med os," siger Jacob Stavnskær.
Så det blev en sjov og hyggelig dag i efterårssolen der nu har været gennemført to år i træk, og meget vel kunne blive en tradition for Kærby Gårdbutik.
Se billedeserien nedenfor: