Meny og Broderlaug sammen om at hjælpe trængte familier

Det er Kalundborg Broderlaug som står for den praktiske del af arbejdet, dvs. medlemmer er med til at pakke de 50 julekurve, det foregår mandag morgen og mandag formiddag bliver julekurvene delt ud.

Meny og Broderlaug sammen om at hjælpe trængte familier
Bjarne Jensen fra Kalundborg Broderlaug og Meny købmand Michael Rasmussen er klar til at uddele julekurve til 50 familier som er økonomisk trængt. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

50 familier som økonomisk har det svært, får en julekurv til en værdi af kr. 500,-. Det er Meny Kalundborg og Kalundborg Broderlaug som står bag donationen.

Mange familier er økonomisk pressede af el-omkostningerne og inflationen. Dem, der i forvejen har det sværest, er ofte hårdest ramt.
Derfor har KFI Erhvervsdrivende Fond oprettet en pulje med navnet ”Julehjælp” på 6 mio. kr. Her kan frie købmænd ansøge om en uddeling på op til 25.000 kr., som de kan bruge til at gøre en forskel lokalt i juletiden.

Og det er lige netop det som Meny har gjort og fået tilsagn om 25.000 kr., som 50 familier nu får glæde af.

-I år giver vi, i lighed med de andre år, julekurve med madvarer og slik til Kalundborg Krisecenter. Der er afsat otte kurve til dem, og så er der julekurve til en række ukrainske flygtninge og til Røde Kors og andre organisationer som finder dem som, trænger til en hjælpende hånd, fortæller Bjarne Jensen fra Kalundborg Broderlaug, som for fjerde år i træk hjælper økonomisk trængte familier sammen med Meny Kalundborg.

Det er Kalundborg Broderlaug som står for den praktiske del af arbejdet, dvs. medlemmerne er med til at pakke de 50 julekurve, det foregår mandag morgen og mandag formiddag bliver julekurvene delt ud.

-Dagligvarer branchen er jo lidt i knæ i forhold til de høje energipriser, så det her kan kun lade sig gøre fordi KFI Erhvervsdrivende Fond har doneret de 25.000 kr., fortæller Meny købmand Michael Rasmussen.

Del