Meny inviterer til fastelavnsfest

Efter tøndeslagningen venter en velfortjent belønning – en lækker fastelavnsbolle og noget at drikke til alle børn.

Meny inviterer til fastelavnsfest
Foto: Colourbox

Af Jens Nielsen

Meny Kalundborg inviterer traditionen tro, til fastelavnsfest for alle børn.

Nu på lørdag den 1. marts kl. 11 slår Meny Kalundborg dørene op til en festlig fastelavnsfejring for alle børn og deres familier. Det bliver en dag fyldt med sjov, traditioner og masser af fastelavnsstemning, lover Meny.

Kom udklædt

Børnene opfordres til at møde op i deres flotteste, sjoveste eller mest kreative udklædning, klar til at kæmpe om titlen som kattekonge eller kattedronning ved det klassiske "slå katten af tønden"-event.

Efter tøndeslagningen venter en velfortjent belønning – en lækker fastelavnsbolle og noget at drikke til alle børn.

"Vi glæder os utrolig meget til at byde en masse festligt udklædte børn velkommen til en hyggelig dag fyldt med fastelavnssjov. Det bliver en dag med grin, glæde og gode traditioner," siger Peter Egebæk, købmand i Meny Kalundborg 

Arrangementet er åbent for alle, og Meny håber at se både børn, forældre og bedsteforældre til en hyggelig dag i festens tegn.

Del