Mennesker mødes og fællesskaber opstår

Netop afgåede formand for kultur- og fritidsudvalget Ole Glahn. Foto: Jens NIelsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Netop afgåede formand for kultur- og fritidsudvalget Ole Glahn siger, at hans drivkraft gennem en lang politisk karriere har været: Hvis jeg syntes noget var forkert, ville jeg gøre, hvad jeg kunne for at lave det om.

Hjemme på Stengården i Viskinge sad Ole på sin lille stol og lyttede til de voksnes snak.

Der kom mange bønder fra egnen på besøg hos hans far og mor. Der blev diskuteret landbrug, og de politiske holdninger blev luftet.

På den måde fik Ole Glahn politik ind i sjælen fra den tidligste barndom, men i årenes løb blev det ikke hans fars konservative holdninger, der kom til at præge ham.

Hans far, der næsten havde alderen til at være hans bedstefar, 55 år som han var, da Ole blev født, mente, at De Konservative var de gode, socialdemokrater skulle man passe på, men De Radikale hadede han som pesten.

- Godt han var død, da jeg blev radikal, ellers havde det taget livet af ham, bemærker Ole Glahn i dag.

Uddannet i politik

Han valgte at læse statskundskab på Aarhus Universitet. Det blev han venstreorienteret af, og den indsigt, han fik gennem studiet, har gavnet ham i hans politiske karriere.

- Jeg blev jo faktisk uddannet i politik, bemærker Ole Glahn.

På sit politiske CV kan han skrive både borgmester (i Bjergsted), amtsrådsmedlem, folketingsmedlem og udvalgsformand, og gennem alle årene har han værdsat det fællesskab, der skabes, når mennesker er sammen, og han har nydt at være med til at skabe sociale relationer og lave noget sammen, man ikke på forhånd havde troet kunne lade sig gøre. Sådan oplevede han det helt tilbage i arbejdet i Viskinge Beboerforening, hvor foreningen købte Viskinge gamle skole og omdannede den til beboerhus. Han husker endnu med glæde, hvordan indsamling til et loppemarked førte til en fællesoplevelse med en tur til Christiania og inspiration fra fristaden. Et enkelt medlem var stærkt imod den tur men endte med at tage med og var ligesom de øvrige glad for turen.

Det fællesskab, han var med til at skabe i Viskinge, tog han land og rige rundt og holdt foredrag om, og i tilbageblikket kan Ole Glahn se, at han altid har haft todelingen med: Dels at være, hvor folket var, og at være der, hvor de mennesker, der bestemte, var.

Konservative på jagt

Selv om studieårene gjorde ham venstreorienteret, var Ole Glahn alligevel i nogle år medlem hos De Konservative, og det blev netop Christiania, der blev årsag til, at han meldte sig ud af partiet. Han skrev et synspunkt i BT om, at Det Konservative Folkeparti ikke burde udvikles til en jagtforening, hvor de jagtede blandt andre christianitterne.

Derefter var han partiløs i mange år, lige til 2004, og i de år var han landsby- og lokallistemand. Han var med til at stifte Landsforeningen af Landsbysamfund i 1975 og blev dens formand i 1977, og han blev også valgt som formand for lokallisterne.

Fælles holdninger

Lokallisten i Bjergsted Kommune blev dannet i 1985 ud fra den holdning, at medlemmerne skulle gå sammen om det, der samlede dem. Ole Glahn stillede op til valget, og selvom han på det tidspunkt kun havde været til et enkelt kommunalbestyrelsesmøde, blev han valgt til borgmester i 1986.

Han fik den glæde, at hans kamp for at få Kommunernes Landsforening, KL, til at acceptere lokallisterne og give dem plads i bestyrelsen, lykkedes. Igen en kamp for retfærdighed.

Kloak-krigen

Når Ole Glahn ser tilbage på sin karriere, siger han, at årene i politik har været både spændende, lykkelige, voldsomme og ensomme.

Han glemmer ikke kloakeringssagen, der skabte megen splittelse i Bjergsted Kommune og det lige op til et valg.

- Der lærte jeg at få hår på brystet!

De, der allerede havde betalt for kloakeringen, syntes det var uretfærdigt, hvis de øvrige ikke ville være med. Det kom de, og det endte med, at Ole Glahn fik et kanon personligt valg.

Amtsrådet og Folketinget

Hans år som borgmester sluttede efter otte år, men han fortsatte som kulturudvalgsformand i Bjergsted Kommune, og han blev derefter valgt til Vestsjællands Amtsråd på en lokalliste.

Hans drivkraft har altid været, at når der var noget, han syntes var forkert, ville han gøre, hvad han kunne for at lave det om.

I 2004 sprang Ole Glahn ud som radikal, og han blev i 2005 valgt til Folketinget.

Ole Glahn ser sit liv som én lang uddannelsesinstitution med det bærende, at han havde noget at kæmpe for, om det så var apartheid i Sydafrika eller lighed i uddannelse.

Politik og undervisning

Ole Glahns tilværelse har været delt mellem politik og undervisning, og hans allerførste erfaring med undervisning var et førstehjælpskursus, et voksenpædagogisk grundkursus i Aarhus. Han husker, at han efter det kursus kom hjem til sin kone og sagde: Nu ved jeg, hvad jeg vil, jeg vil undervise – og det er ikke normalt, når man studerer statskundskab.

Ole Glahns undervisningskarriere begyndte med et årsvikariat på Kalundborg Gymnasium, hvor han nogle år tidligere selv var blevet student. Han underviste også på Holbæk Seminarium og blev senere rektor for seminariet. Senere underviste han på Ankerhus.

Nu er det slut med undervisningen, og det er det også med den politiske karriere, der sluttede med posten som formand for kultur- og fritidsudvalget i Kalundborg Kommune. Hans politiske rejse gik fra de konservative over lokallisten og til de radikale:

- Jeg har haft mig selv med hele vejen, siger Ole Glahn.

Kulturbudget i bund

Den nu tidligere kulturudvalgsformand ved udmærket, at kulturbudgettet i Kalundborg Kommune ligger i bunden sammenlignet med andre kommuner. Det betyder ikke, at der ikke er masser af kultur i Kalundborg Kommune, påpeger Ole Glahn. Kulturen blomstrer i samarbejdet med civilsamfundet, for eksempel Liv i forsamlingshusene og Få det fix’et puljen, eksempler på støtte til de små lokalsamfund, som Ole Glahn altid er gået ind for. Han mener, at det samarbejde mellem det offentlige og borgerne er løsningen på en lang række områder, blandt andet folkeskolen, der trænger hårdt til støtte.

Som et sted hvor kulturen blomstrer i Kalundborg Kommune er biblioteksvæsenet, som Ole Glahn finder helt unikt. Han tøver ikke med at kalde det et kulturelt fyrtårn. Dannelsen af Biblioteksklubben var som talt ud af hans hjerte

Kultur og kunst

Ole Glahn skelner mellem kultur og kunst. For ham er kunst fantasiens frie udfoldelse, mens kultur er normer, værdier og holdninger, og at du møder dine medmennesker med nysgerrighed og tillid:

- Det at være sammen med andre mennesker giver ufatteligt meget, og det er kultur, at man er åben, siger Ole Glahn

Egentlig havde han meddelt, at han ville stoppe, når denne valgperiode er slut til efteråret, men han kunne mærke, at med en begyndende valgkamp har han ikke rigtig noget at gøre længere på den front. Derfor stoppede han allerede 1. april, og som hans afløser på posten som formand for kultur- og fritidsudvalget er hans radikale partifælle Hans Munk trådt til.

Ole Glahn ved, at han vil savne fællesskabet i kommunalbestyrelsen. Det gør han allerede, men for ham er tiden kommet til at sige farvel også til Kalundborg Kommune. Stengården i Viskinge er solgt, han og hans kone bor nu i familiens sommerhus ved Svallerup Strand og til august eller september flytter de til en villa i Gentofte, tæt på børn og børnebørn.

Tak, Ole!

- Hvad skal du nu lave?

- Ingenting, siger Ole Glahn, 74 år, med et stort smil og bedyrer, at han absolut ingen planer har. Han nyder ikke at have planer, ikke at skulle noget, og han, der har stået på utallige talerstole og har færdedes overalt, både på de bonede gulve og i mere folkelige sammenhænge, fortæller, at han faktisk har meget lidt selvtillid. Hver gang han i årenes løb har skullet præstere noget, for eksempel holde en tale, er hans blodtryk steget enormt, og han har fået nervøs mave.

- Jeg ved, at min krop vil sige: Tak Ole, fordi du stopper.

På spørgsmålet om han så ikke har valgt et forkert job i alle årene, svarer han:

- Jeg har ikke kunnet lade være!

Altid parat med en vittighed

Ole Glahn vil blive savnet i Kalundborg Kommunalbestyrelse, om ikke for andet så for sin formidable evne til at fortælle vittigheder.

Han har i alle årene fået latteren til at runge, når han har oplivet et kommunalt arrangement med sine vitser.

Ole Glahn berømmer sit gode samarbejde med Kalundborgs venstreborgmester Martin Damm, og borgmesteren er blevet ret god til at sufflere, hvis Ole Glahn ikke helt kunne huske en histories forløb. Derfor kunne han med sindsro sige, da nogen i kommunalbestyrelsen spurgte ham, hvem der dog nu skulle underholde med vittigheder:

- Det kan Martin Damm gøre. Nu kender han jo dem alle sammen!

Del