Med åbent sind til udstilling i Norge

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Grete Balle, 98-årig kunstner med bopæl i Kalundborg, siger spontant ja, når nye muligheder dukker op. Det gjorde hun også til en invitation til at udstille i Galleri Hans, en del af Ørland Kulturcenter syd for Trondheim.

En forespørgsel fra nordmanden Aina Norset, tilflytter til Kalundborg, førte til, at Grete Balle lige nu og indtil den 23. november udstiller værker i Galleri Hans, der er en del af Ørland Kulturcenter syd for Trondheim.

Aina, der stammer fra Brekstad i Ørland Kommune, hvor kunstcentret ligger, havde læst Grete Balles bøger og bidt mærke i, at kunstneren et sted fortæller, at hun var inspireret af den norske tekstilkunstner Hannah Ryggen, der netop stammede fra Brekstad.

Hannah Ryggen ville i år være fyldt 130 år, og hvad var da mere naturligt end at markere det med en udstilling med en anden pioner inden for tekstilkunst Grete Balle i Galleri Hans, der i øvrigt er opkaldt efter Hannah Ryggens mand, maleren Hans Ryggen.

Grete Balle sagde ja tak til invitationen, for hun tager – med åbent sind – imod de oplevelser, der dukker op på hendes vej, uden i første omgang at reflektere over hvilke besværligheder et ja kan medføre. For eksempel at der forestod en lang rejse først med fly fra København til Oslo og derfra videre med fly til Brekstad. Besværligheder var der også i form af bunker af papirer, der skulle udfyldes, før værkerne kunne fragtes til og fra Norge, for det letter ikke ligefrem forretningsgangen, at Norge ikke er medlem af EU.

Men alle besværligheder blev klaret, værkerne, der omfatter både vævninger, malerier, grafik, tegning og keramik, kom af sted, og det gjorde også Grete Balle, som inviterede sin datter journalist Annemarie Balle med på rejsen mod nord for at have en at dele oplevelserne med.

Udstillingens titel er ”Det åbne sind” og er valgt af arrangørerne med henblik på Grete Balles sind, der altid er åbent for noget nyt:

- Jeg kan godt lide at se tingene fra nye vinkler, og selv om mange i tidens løb har sagt til mig: Det kan man ikke, sådan kan man ikke lave det, eller det gør man ikke, så har jeg svaret, at sådan kan jeg gøre det, ler Grete.

Grete Balle har aldrig truffet Hannah Ryggen, men hun har set hendes udstillinger blandt andet på Københavns Rådhus og på Designmuseet, det der tidligere hed Kunstindustrimuseet.

Stor kunst af høstbindergarn

Den norske kunstners levnedsløb lignede meget Grete Balles eget. De startede begge som malere, de blev begge gift med malere, Grete med Cobra-maleren Mogens Balle, Hannah Ryggen med Hans Ryggen, og begge gik over til at væve og det på en helt anden måde, end det var set tidligere, ikke noget med at skabe glatte og sirlige vævninger, nej, de brugte begge kraftige materialer, der aldrig tidligere var set i vævninger.

Som en anmelder engang skrev om et af Grete Balles værker: Stor kunst af høstbindergarn.

Fra pensler til garn

Hun oplevede, at det var, som om Hannah Ryggen understøttede den måde at væve på, som Grete Balle selv så småt var gået i gang med.

Hun var holdt op med at male, for hun tænkte, at man jo også kan male med garn. Det var simpelthen mere praktisk, for to malere, Grete Balle og Mogens Balle og et lille barn, Annemarie, i en lille lejlighed duede ikke. Vævningen kunne bedre integreres i hverdagen.

Grete Balle læste om Hannah Ryggen og ud af læsningen voksede oplevelsen af en stout og stærk bondekone, der skabte stor og politisk kunst ved sin væv.

Hendes vævninger rummede politiske budskaber, der talte både Mussolini og Hitler midt imod, men mens hendes mand havnede i koncentrationslejr under den tyske besættelse af Norge, gik Hannah fri.

Den tyske besættelsesmagt lagde ikke mærke til hende, skønner Grete Balle. Hannah var jo en bondekone, der sad derude på husmandsstedet ved sin væv som så mange andre bondekoner.

I Ørland Kunstcenter er der indrettet et minderum for Hannah Ryggen, og der kunne Grete Balle se den store, gamle væv, tekstilkunstneren havde arbejdet ved.

Den svævende gren

Med på Grete Balles udstilling er en gren, der har en ganske særlig historie. Hun fik engang grenen af en gartner i Haveselskabets Have, hvor hun af og til har udstillet.

- Du laver så mange mærkelige ting, kan du ikke bruge den? spurgte gartneren, da han overrakte grenen til Grete, der ikke straks vidste, hvad hun skulle bruge den til. Efter et års tid fandt hun ud af, at hun kunne lave en væv af den og hænge den op. Den har blandt andet været udstillet på gobelinmuseet i Angers, Frankrig, og et foto af den nød den ære at komme på forsiden af den franske avis Le Monde som eksempel på ny nordisk tekstilkunst:

- Jeg var sådan et enfant terrible, som Grete siger.

Grenen er i dag i privat eje og udlånt, så den kunne være med på udstillingen i Norge.

Da Grete Balle nåede frem til udstillingen, var den sat op, og hun var ikke helt tilfreds med grenens placering. Den var lagt på en sokkel. Sådan skulle den ikke præsenteres, for der kom den slet ikke til sin ret. Den skulle hænge, som grene jo gør. Den skulle svæve. Det kom den til, og Grete Balle var tilfreds.

Grenen er i dag i privat eje og udlånt til udstillingen.

Spontaniteten

Hendes spontane ja tak til at udstille i Norge ligner meget hendes tilgang til livet.

Efter Mogens Balles død begyndte Grete at male igen.

- Det var egentlig ikke noget, jeg bestemte. Det flaskede sig bare sådan. Jeg laver aldrig de store overvejelser om, at nu skal jeg det eller det. Det kommer spontant, og det har fulgt mig gennem mit liv. Jeg laver nogle ting, der lige i øjeblikket passer ind.

Selv om Grete Balle nu er fyldt 98 år, har spontaniteten ikke forladt hende, og giver alderen af og til nogle begrænsninger, afføder det allerhøjest en vis irritation over, at der er noget, hun ikke længere er i stand til.

Verdens flotteste solnedgang

Under opholdet boede mor og datter på et fint beliggende hotel med panoramaudsigt over Trondheim Fjord, og her oplevede Grete Balle hvad hun selv kalder verdens flotteste solnedgang med en farvepalet i rødt, gult og orange og med de mørke fjelde som kontrast.

På spørgsmålet om oplevelsen giver inspiration, svarer hun, at det næsten er for banalt at male noget med en solnedgang, men der er ingen tvivl om, at oplevelsen sætter nogle spor i erindringen, der måske senere kommer til udtryk i et maleri.

Under opholdet i Norge tog Grete Balle og hendes datter en tur til Trondheim og besøgte blandt andet den berømte Nidaros domkirke.

Som alle rejser betød også rejsen til Norge et midlertidigt farvel til hverdagens krav og gøremål:

- Man er fri og åben, når man ikke skal tage sig af de sædvanlige hverdagsting, siger Grete efter et tilbageblik over de norske oplevelser.

Udstillingen i Norge blev åbnet af kunstneren og kunsthistorikeren Randi Nygaard Lium, der bagefter gennem en kunstnersamtale med Grete Balle tog tilhørerne med på en rejse gennem tekstilpionerens lange karriere.