Masser af mål i lørdagens kampe
Det blev til seje for både Raklev og Svebølle i lørdagens kampe i Sjællandsserien, lokalt betegnes som Kontoret / Punkt 1 Ligaen.
Af Jens Nielsen
Hele 9 mål blev der scoret i lørdagens kampe hvor det blev til sejr for både Raklev og Svebølle på hjemmebane.
Det blev til seje for både Raklev og Svebølle i lørdagens kampe i Sjællandsserien, lokalt betegnes som Kontoret / Punkt 1 Ligaen.
Raklev tog imod Herlufsholm GF og her blev det til en sejr på 4-3 mens Svebølle vandt 2-0 på hjemmebane over Tune IF
Henrik Nielsen, RGI, har følgende referat fra kampen:
Raklev er fortsat ubesejrede i Sjællandsserien efter lørdagens 4-3 sejr hjemme mod Herlufsholm.
Kampen startede meget lige, men det var Raklev, der satsede mest offensivt, hvilket bragte hjemmeholdet foran efter 17. minutter. En perfekt aflevering fra Cevin Thrane fik spillet Marcus Stoltenberg fri i venstre side, hvor Stoltenberg efter en flot dribletur fik lavet en assist til Mathias Jensen Overgaard, der bragte hjemmeholdet sikkert på 1-0.
Herlufsholm fik kort efter Raklevs mål udlignet til 1-1 efter et flot langskud uden chance for Mathias Vang i Raklevs mål. Kort efter udligningen havde Herlufsholm endnu en chance, men Mathias Vang reddede hjemmeholdet med en flot redning efter et skud få meter fra mål.
Raklev svarede igen ved at bringe sig på 2-1, hvor den målfarlige Marcus Stoltenberg scorede sit første mål i kampen efter et frispark til Raklev.
Fra 2. halvlegs start øgede Raklev intensiteten i spillet og Marcus Stoltenberg fik hurtigt bragt hjemmeholdet på 3-1 efter et perfekt indlæg fra Cevin Thrane. Der gik ikke mange minutter før Christoffer Thrane scorede til 4-1 på et hjørnespark, hvor det igen var Cevin Thrane, der lavede en assist.
I slutningen af 2. halvleg begyndte Raklev at slække lidt på koncentrationen og derfor fik Herlufsholm reduceret til både 4-2 og 4-3, hvor det sidste mål dog var i kampens overtid. Da hjemmeholdet dominerede kampen var resultatet en smule misvisende, men det ændrede ikke på glæden over endnu en hjemmesejr til det unge Raklev hold og de mange tilskuere fra ”De blå”.
1-0: Mathias Jensen Overgaard (‘17)
1-1: Herlufsholm (‘25)
2-1: Marcus Stoltenberg (‘34)
3-1: Marcus Stoltenberg (‘54)
4-1: Christoffer Thrane (‘58)
4-2: Herlufsholm (‘69)
4-3: Herlufsholm (‘90+4)
Raklevs opstilling til kampen: Mathias Vang, Frederik Elmelund, Sebastian Skovhus, Lucas Boksa, Jonas Stenbæk, Cevin Thrane, Simon Müller Nielsen, Mathias Bodholdt, Marcus Stoltenberg, Mathias Jensen Overgaard og Christoffer Thrane. Reserver: Altin Dina, Tobias Nøddeskov Jensen og Faik Berisha.
MOTM blev den veloplagte Marcus Stoltenberg, som scorede 2 mål. Marcus er sponsoreret af Kenneth Melin Murerfirma ApS.
Raklevs næste kamp er lørdag den 21. september kl. 14.00 ude mod Tune IF.
Stærk indsats gav vigtig sejr
Træner for Svebølle har følgende referat fra kampen:
Vi tog lørdag eftermiddag en vigtig sejr mod et stærkt Tune mandskab.
Vi havde forberedt os godt på opgøret, men måtte allerede efter 3 min sadle om, efter et gult kort til Mikkel Adamsen.
Vi får derfor en svær start, men vi står godt imod, og da vi bliver fuldtallige får Tune en advarsel, og derfor spiller vi i overtal.
Efter den kaotiske start, finder vi momentum, og vi får til tider sat tingene rigtig godt sammen.
Vi kommer godt over kanterne, og spiller os frem til flere gode muligheder.
Vi får sidst i halvlegen udnyttet dette, og Jonas Bengtsson bringer os foran på et flot mål, efter rigtig godt opspil.
Tune flytter bolden godt rundt, men bliver ikke rigtig farlige og vi holder dem nede på et par halve chancer.
I pausen får vi rettet lidt ting til, og vi fortsætter med at arbejde hårdt i kæderne, og holder igen Tune væk fra de helt store chancer.
Samtidig er vi hele tiden farlige på omstillinger, og skaber en masse gode muligheder får at lukke kampen.
Vi får ikke sat sømmet i kisten, og derfor presser Tune på i slutfasen.
Vi bliver dog ved med at står godt i kæderne, og med 5 min igen tilkæmper Mathias Petersen sig et straffe.
Jonas Bengtsson gør sig til dobbelt målscorer og lukker kampen.
En rigtig stærk taktisk indsats, hvor vi spiller ekstremt strukturet og klogt.
Vi er stærke i nærkampene, gode på bolden, og holder i dag clean sheet.
Vi vinder derfor fuldt fortjent og holder fast i snoren på de andre tophold!
1-0 Jonas Bengtsson (‘38)
2-0 Jonas Bengtsson (‘84 str.)
MOTM: Andreas Rømer
Svebølle’s Hold:
(Rasmus Hansen, Andreas Rømer, Oliver Andersson, Mikkel Adamsen, Danny Henriksen, Nicklas Nørgaard, Nikolaj Frandsen, Jonas Thomsen, Moussa Al Moussa, Jonas Bengtsson, Nick Trier, Lucas Jensen, Simon Melchiorsen, Mathias Petersen)