Mange studenter var efter fem år endnu ikke i gang med en uddannelse

Det er den helt forkerte udvikling, mener DI Vestsjælland, der opfordrer de unge til at se mod erhvervsuddannelserne, hvor der nærmest er jobgaranti.

Mange studenter var efter fem år endnu ikke i gang med en uddannelse Arkivfoto: Jens Nielsen

Over 16 procent af de unge, der tog en studentereksamen i 2015 fra de vestsjællandske kommuner, var efter fem år endnu ikke i gang med en uddannelse. Tendensen har været stigende de sidste to år, viser nye tal. Det er den helt forkerte udvikling, mener DI Vestsjælland, der opfordrer de unge til at se mod erhvervsuddannelserne, hvor der nærmest er jobgaranti.

Størstedelen af de unge i Vestsjælland tager en studentereksamen efter folkeskolen. Men fem år efter studenterhuen blev sat på hovedet i 2015, var 366 studenter fra Ringsted, Sorø, Holbæk, Odsherred, Kalundborg og Slagelse kommuner endnu ikke i gang med en uddannelse. Det er en stigning på knap 50 procent på kun to år.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri, DI.

Det står værst til i Slagelse og Ringsted, hvor henholdsvis 9 procent og 12 procent af de unge, der fik en studentereksamen i 2013, endnu ikke var i gang med en uddannelse fem år senere. Det tal er for studenterårgangen fra 2015 steget til henholdsvis 16 og 20 procent.

I Odsherred var 13 procent af de unge, der fik en studentereksamen i 2013, endnu ikke i gang med en uddannelse fem år senere. Det tal er for studenterårgangen fra 2015 nu steget til 16 procent i kommunen.

I Kalundborg Kommune er der kun sket en svag stigning, men udgangspunktet var også højt. 15 procent af de unge, der fik en studentereksamen i 2013, var endnu ikke i gang med en uddannelse fem år senere. Det tal er for studenterårgangen fra 2015 steget til 16 procent i Kalundborg Kommune.

I Holbæk er der også sket en stigning i andelen, som ikke er i gang med en kompetencegivende uddannelse senest fem år efter studentereksamen. For studenterårgang 2013 er det 10 procent, der ikke var i gang fem år efter, mens det tal var steget til 16 procent for studenterårgang 2015.

- Vi har i den grad brug for dem i industrien og byggeriet, hvor der er tryk på kedlerne, da vi har flere ekstraordinære projekter i gang på Sjælland. Derfor håber jeg, at både kommunerne og jobcentrene vil guide dem videre mod erhvervsuddannelserne, ligesom gymnasierne i højere grad skal undervise mere praksisrettet, så de også kan vise studenterne vej til de faglige uddannelser, som erhvervslivet efterspørger. Samtidig bør folkeskolerne sikre obligatorisk erhvervspraktik og et tæt samarbejde med de lokale virksomheder i både projekter og den daglige undervisning. Men jeg håber, at også at de unge selv vil se på de mange karrieremuligheder en erhvervsuddannelse åbner for og give det en chance, siger formand for DI Vestsjælland Jan Bybjerg Pedersen og uddyber:

- Jeg er sikker på, at hvis de med åbent sind ser på de mange retninger, der er på erhvervsuddannelserne, så vil de formentlig også finde en, der indeholder det, de interesserer sig for. Lige nu er f.eks. klima og bæredygtighed meget populært blandt de unge, og med en erhvervsuddannelse kan de arbejde med mange forskellige grønne dagsordner og rent faktisk udføre et stykke arbejde, der gør en positiv forskel.

På landsplan var knap 17 procent af de 46.000 unge, der tog en studentereksamen i 2015, efter fem år endnu ikke i gang med eller havde gennemført en uddannelse. Det er særligt i de store byer, mens det står bedre til i landkommunerne, hvor flere unge også vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.

Del