Manden bag politikeren

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Martin Damm har visioner for Kalundborg, og den dag, at han ikke har det, sidder han ikke længere i borgmesterstolen. Det fortæller han til TV-Kalundborg.dk i et interview i anledning af, at han den 1. januar havde været i kommunalpolitik i præcis 25 år. Derudover fylder han 60 år den 17. februar, og han fejrer derfor begge dele på sin fødselsdag.

25 år i kommunalpolitik er det blevet til, og er på 13. år som borgmester. Derudover fylder borgmester Martin Damm også 60 år. Egentlig er det lidt tilfældigheder, der gjorde, at Martin er, hvor han er i dag - nemlig på borgmesterkontoret i Kalundborg Kommune. Han gik ikke som ung med en drøm om at blive borgmester – ej heller politiker. Det skete lige så stille henad vejen.

Faktisk kan Martin ikke helt huske, hvad han stemte første gang, han skulle stemme. Men han ved dog, at det dengang ikke var partiet Venstre, som ellers har været hans parti, siden han blev politisk aktiv, der fik hans stemme, da han boede på Frederiksberg, hvor han havde købt lejlighed som 19-årig.

”Jeg kan faktisk ikke rigtig huske det, Konservativ eller Lokallisten. Hele min mors side af familien var Socialdemokrater, hvorimod min far var mere borgerlig. Da jeg flyttede til Mullerup i 1986, stemte jeg venstre.”

Gik sine egne veje

Martin er født i Skælskør, men flyttede meget rundt efter, hvor hans fars arbejde var. Udover Skælskør, har han boet fire steder i Roskilde, Brønshøj, Høje Taastrup, og til slut, inden Mullerup, flyttede han til Frederiksberg alene, som 19 årig. Martins far var it mand, men Martin gik sine egene vegne, og mente, at han skulle være automekaniker. Han begyndte på EFG, som basisåret hed på Erhvervsskolen på det tidspunkt, og vejen var lagt – troede han.

”Inden jeg begyndte på EFG, arbejdede jeg på fuld tid, hvor jeg vaskede trappeopgange i boligkomplekser i Københavns området. Derefter fik jeg arbejde på et autoværksted i Høje Taastrup. Men jeg fandt ud af, at det var sjovt at arbejde med el, faktisk sjovere end at skille biler ad, og jeg gik derfor i stærkstrømsretningen, som det hed dengang, og jeg blev elektriker. Da jeg var ved at være færdig, sagde min lærer til mig, at jeg ville passe godt ind hos Søværnet. Jeg tænkte, at det ville jeg prøve, og jeg kom i lære i Søværnet som elektromekaniker. Da jeg var elev i Søværnet dækkede min løn kun lige de faste udgifter, men derudover havde jeg ikke penge til at købe noget, jeg tog derfor et erhvervskørekort, så jeg kunne tjene penge ved at køre taxa ved siden af.”

Forlod Søværnet efter knap 15 år

Martin sluttede sin karriere i Søværnet efter knap 15 år. Han endte som seniorsergent, og forlod Søværnet som 31-årig til fordel for et job som underviser.

”Da jeg var færdig som konstabel søgte jeg på sergentskolen, og blev ret hurtig oversergent, og derefter seniorsergent. Jeg fik en officer stilling, og sejlede torpedobåde. En del af min tjenestetid gik med at undervise i de forskellige våbensystemer, da jeg jo var tekniker i alle våbensystemerne. Jeg var på det, der hedder en korttidskontrakt, og de ville gerne tilbyde en langtidskontrakt, men jeg fik lov at beholde min korttidskontrakt. På den måde optjente jeg uger til at bruge på en civiluddannelse. Jeg begyndte at læse økonomi og arbejdede samtidig i Søværnet, hvor jeg kunne optjene uger til min uddannelse samtidig, hvilket der gik nogle år med. Jeg begyndte i 1991 og blev færdig i 1994, og derefter er jeg fortsat i Søværnet, men jeg ville også gerne bruge min uddannelse inden for økonomi, men det passede ikke rigtig ind, så jeg søgte væk, og fik job på Slagelse Handelsskole i deres nye kursusafdeling, hvor jeg underviser i it i et par år. Der sker dog det, at Vestsjællands Handelshøjskolecenter, hvor jeg læste økonomi, kommer i økonomiske vanskeligheder og hele ledelsen ryger ud. Willum Christensen bliver konstitueret rektor, og han spørger mig, om jeg vil være med til at rydde op i økonomien og stå for it-delen. Jeg takkede ja, og blev økonomichef. Jeg underviste i en årrække på både Handelsskolen og Handelshøjskolen, og der blev rettet op på økonomien på Vestsjællands Handelshøjskolecenter. Til slut træffer vi en beslutning for at sikre, at stedet bliver det bedste, og vi fusionerer ind i SDU, og bliver således en del af Syddansk Universitet. Jeg bliver campuschef på SDU i Slagelse, og mens jeg er der, tager jeg en masteruddannelse i offentlig ledelse.”

Martin flyttede til Mullerup i 1986 sammen med sin hustru: ”Mullerup var faktisk tilfældigt. Jeg har altid gerne ville bo i nærheden af vandet, og vi ville gerne have et hus, da vi boede i lejlighed på Frederiksberg.”

Den politiske karriere tager form

Martin kommer med i lokalbestyrelsen for Venstre i Gørlev, og det politiske liv begynder lige så stille samtidig med, at han har travlt på jobbet først i Søværnet senere som underviser og endelig som økonomichef og campuschef.

”Inden jeg stillede op, var jeg venstremand, og sad da også i lokalbestyrelsen for foreningen i Gørlev. Jeg har altid været interesseret i samfundet, og jeg engagerede mig meget i foreningslivet. Det er vel også typisk den type, der engagerer sig meget i mange ting, man vurderer kunne være interesseret i at gå ind i politik. Jeg har i hvert fald spurgt den type ofte senere hen. Jeg blev valgt ind for Venstre i Gørlev ved valget i 1997. Jeg fik et tilpas godt valg, og kom derfor med i Økonomiudvalget og Socialudvalget, som det hed dengang. Jeg endte faktisk med at blive formand for Socialudvalget, da der var en, der trådte ud af kommunalbestyrelsen. Jeg stillede op til en valgperiode mere i Gørlev Kommune, blev valgt og fortsatte som socialudvalgsformand. Det er i øvrigt i den periode, hvor kommunerne skal sammenlægges. Det næste valg var i den nuværende Kalundborg Kommune, hvor jeg kom ind og fik en formandspost i Børn- og Familieudvalget. Ved valget i 2009 bliver jeg valgt som borgmester, og har jo så været det lige siden.”

Martin blev ydermere valgt ind i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening (KL), og har været med siden da. Han blev formand for Teknik- og Miljø i foreningen, og ved valget derefter blev han formand. I én valgperiode blev han næstformand for igen i efterfølgende periode at blive formand endnu engang, hvilket han også er i dag.

Borgmesterkæden lå ikke i kortene

”Det lå egentlig ikke i kortene, at jeg skulle gå ind i politik og senere blive borgmester. Men jeg har aldrig fortrudt det. Nogle gange opstår der en mulighed, og så kan man tage den mulighed - eller lade være. Jeg tog den. Jeg var meget glad for at være i Søværnet. Det var en fantastisk arbejdsplads, men jeg stod som 31-årig og kunne mere eller mindre regne ud, hvad jeg skulle lave de næste 29 år. Jeg var nået dertil, hvor jeg kunne nå. Jeg søgte flere stillinger, hvor jeg kunne bruge min økonomiuddannelse, men det lod sig ikke gøre. Havde det ladet sig gøre, var jeg nok blevet. Men der er ingen tvivl om, at jeg føler mig privilegeret over at opleve alt, hvad der er sket og fortsat sker i Kalundborg Kommune i den tid, hvor jeg har været borgmester. Man skal gribe de muligheder, der er, og det synes jeg, at vi har gjort i Kalundborg. Men det er klart, at hvis man ikke møder op med nye idéer og der er ting, som man gerne vil gøre bedre hver dag, så skal man ikke være borgmester. Det skal være drivkraften, at man gerne vil forbedre tingene. Den dag jeg ikke har det sådan mere, skal jeg ikke være borgmester, og det er både for min egen og for kommunens skyld.”

At være borgmester betyder også at være skydeskive for kritik. Nogle gange er det berettiget kritik - andre gange ikke. Men det ved Martin, og han har lært, at sådan er det, og han holder af sit arbejde.

”Jeg får skyld for forskellige ting, men der er også noget positivt ved, at borgerne henvender sig og retter kritik. Med kommunalreformen ville man jo netop gerne, at kommunerne blev borgernes indgang til det offentlige, og når borgerne henvender sig til kommunen, om det så er berettiget kritik eller ej, er det da positivt, at de henvender sig. De har jo netop orienteret sig om, hvor man henvender sig, og det er meget positivt. Og egentlig forstår de fleste sammenhængen i tingene, når blot man forklarer, hvordan tingene hænger sammen.”

Kalundborg Kommune holder reception for Martin Damm fredag den 17. februar i Kultur- og Bevægelsespark Høng kl. 14 -17.

Fakta om Martin Damm:

• Er født i Skælskør, men flyttede meget rundt alt efter, hvor hans far arbejdede.
• Har boet på Frederiksberg, hvor han købte sin første lejlighed som 19-årig.
• Blev gift i 1986, og har sammen med hustruen Vivian to voksne børn på 35 og 31 år.
• Er uddannet erhvervsdykker fra Søværnet.
• Sejlede torpedobåde, hvor der typisk var tale om øvelser, herunder NATO-øvelser. Han har fx været sejlet i torpedobåd til Orkneyøerne nord for Skotland.
• Har spillet fodbold i mange år, men gør det dog ikke længere. Men han cykler stadig, og har også cyklet et år med Team Rynkeby.
• Elsker at vandre i naturen, hvilket han gør en del sammen med sin hustru. Sidst var de af sted på Madeira, hvor de vandrede øen rundt.  
• Har været fodboldtræner for et pigehold, da hans datter spillede fodbold.