Mand varetægtsfængslet efter skyderi

Lørdag aften omkring kl. 20.30 modtog politiet en anmeldelse fra Bjerge - en mand havde skudt en anden mand med et haglgevær.

Mand varetægtsfængslet efter skyderi
Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Skyderiet lørdag aften, hvor en 57-årig mand skød en 42-årig mand med et haglgevær betød, at den 57-årige blev fængslet i et grundlovsforhør søndag og frem til den 14. marts.

Lørdag aften omkring kl. 20.30 modtog politiet en anmeldelse om, at under en kontrovers mellem to lokale mænd, blev den ene skudt med et haglgevær. En 42-årig mand blev ramt af hagl i den ene side af kroppen. Han blev behandlet på sygehuset, men var ikke i kritisk tilstand. Den 57-årige blev anholdt på adressen lørdag aften, og altså fængslet i et grundlovsforhør søndag frem til 14. marts, sigtet for grov vold.

Skyderiet foregik i Bjerge, der hører under postnummer Store Fuglede. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport mandag.

Læs også: Mand skudt med haglgevær lørdag aften

Del