Mand tog hobbykniv med på værtshus

Man skal have et anerkendelsesværdigt formål for at gå med kniv i det offentlige rum, hvilket manden ikke havde.

Mand tog hobbykniv med på værtshus Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag sidst på eftermiddagen foretog en patrulje et tilsyn på en pub i Høng Centret, hvor de traf en spirituspåvirket mand i håndværkstøj, som havde en hobbykniv i lommen. 

Man skal have et anerkendelsesværdigt formål for at gå med kniv i det offentlige rum, hvilket manden ikke havde, da han ikke længere var på arbejde. Den 60-årig lokale mand blev sigtet for at overtræde knivloven, og hobbykniven blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 60-årige blev desuden meddelt et forbud efter restaurationsloven om ikke at indfinde sig på pubben de næste to år. Han kan ydermere forvente en bøde i sagen. Det meddeler Midt- og Vestsjællands Politi onsdag morgen.

Del