Mand stukket med kniv
Under skænderiet havde den ene mand stukket den anden i brystet med en urtekniv.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Lørdag formiddag skete endnu et knivstikkeri i Kalundborg. En voldsepisode mellem to mænd blev anmeldt kl. 10.26, begge mænd er 69 år. Under skænderiet havde den ene mand stukket den anden i brystet med en urtekniv.
Episoden foregik på en adresse på Kystvejen i Kalundborg. Da ambulancepersonalet undersøgte knivstikket, kunne de konstatere, at det var meget dybt, og manden blev derfor hentet med lægehelikopteren og fløjet på hospitalet til behandling.
Mand varetægtsfænglset
Manden blev efterfølgende meldt uden for livsfare, mens den anden mand blev anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet i fire uger sigtet for forsøg på manddrab. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport mandag.
Hvorvidt episoden har noget at gøre med, at politiet rykkede massivt ud til en adresse på Kystvejen i Kalundborg lørdag aften, hvor anmeldelsen viste sig at være falsk, vides ikke.
Læs også: Politiet massivt til stede i Kalundborg lørdag aften