Mand skabte utryghed

Torsdag aften måtte en medarbejder på Circle K i Kalundborg trykke på alarmknappen.

Mand skabte utryghed Torsdag aften måtte en medarbejder på Circle K  i Kalundborg trykke på alarmknappen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag aften måtte en medarbejder på Circle K i Kalundborg trykke på alarmknappen grundet en mandlig kunde, der skabte utryghed på tankstationen.

Omkring kl. 21.30 trykkede en medarbejder, på Circle K på Esbern Snaresvej i Kalundborg,  på alarmknappen, fordi en 29-årig mand gik ud og ind ad butiksdøren, og i øvrigt opførte sig utryghedsskabende over for øvrige kunder, idet han også var udadreagerende.

En patrulje kørte til stedet, og fik kontakt til den 29-årig mand fra Kalundborg, som nu var rolig. Hans adfærd kunne måske være en udløber af hans uligevægtige sindstilstand og humørsvingninger, idet politiet kunne konstatere, at det nu var anden gang inden for en time, at politiet havde kontakt til ham.

Omkring 45 minutter tidligere havde han lavet så meget uro i sin lejlighed i en beboelsesejendom, at naboer havde kontaktet politiet i den anledning. Manden havde som sådan ikke gjort noget strafbart, men havde en adfærd, der for andre virkede utryghedsskabende. Politiet har derfor udfærdiget en socialrapport, som sendes til kommunen. Rapporten skal efterfølgende vurdere, om den 29-årige skal tilbydes en eller anden form for hjælpeforanstaltninger.

Del