Mand kvæstet i arbejdsulykke da dumper væltede
Hvorfor dumperen væltede, skal politiet nu undersøge nærmere.

Af Jens Nielsen
En mand er kørt på sygehuset med kvæstelser efter, at en entreprenørmaskine, en såkaldt dumper, tirsdag eftermiddag væltede i Svebølle.
Politi, ambulance og brandvæsen med frigørelsesværktøj blev tirsdag eftermiddag kl. 16.36 sendt til Svebølle Varmeværk i Svebølle hvor en dumper var væltet.
Brandvæsenet skar ruden ud på maskinen for at manden kunne komme ud.
Meldinger på skadestedet lyder, at mandens kvæstelser ikke er alvorlige.
Dumperen er sat ind i arbejdet med at renovere jernbanestrækningen fra Kalundborg til Holbæk, og det var i forbindelse med flytning af noget grus at uheldet skete.
Hvorfor dumperen væltede, skal politiet nu undersøge nærmere.
Den tons tunge entreprenørmaskine væltede gennem et trådhegn og ind på pladsen hos Svebølle Varmeværk.