Mand kørte galt på ATV

Af Gitte Korsgaard

Onsdag aften kørte en 25-årig mand fra Kalundborg Kommune galt på en ATV i et solouheld på Syvbækvej i Herslev, Høng. 

Han kørte i østlig retning, da han overhalede en mejetærsker, og i forbindelse med efterfølgende nedbremsning skred ATV´en ud og røg mod højre. Den 25-årige mistede herredømmet over køretøjet, som kørte af vejen og ramte et metalhegn. Føreren fløj af den firhjulede motorcykel, men slap heldigt fra uheldet, uden at komme til skade. Politiet registrerede uheldet og kontaktede ejeren af hegnet, der blev gjort bekendt med skaderne. 

Del