Mand dræbt i fodgængerfelt

Mand er afgået ved døden efter, at være blevet kørt ned i et fodgængerfelt.

Mand dræbt i fodgængerfelt En 65-årig mand er afgået ved døden efter, at være blevet kørt ned i et fodgængerfelt på Nørre Allé i Kalundborg lørdag eftermiddag. Foto: Jens Nielsen

Tekst og foto af Jens Nielsen

UPDATE: Midt- og Vestsjællands Politi oplyser lørdag kl. 17.00 at manden er afgået ved døden. Der er tale om en 65-årig mand fra Kalundborg og de pårørende er informeret siger politiet.

Der er lørdag eftermiddag sket et alvorligt færdselsuheld på Nørre Alle i Kalundborg, hvor en mand er blevet ramt af en bil mens han var på vej over et fodgængerfelt.

Politiet var massivt til stede på Nørre Alle i Kalundborg lørdag eftermiddag efter et færdselsuheld i fodgængerfeltet ud for børnehaven Østgården.

En mand på vej over fodgængerfeltet er blevet ramt af en ældre mand kørende i en personbil.

Politiet oplyser at det er alvorligt og den tilskadekomne er kørt til sygehuset i kritisk tilstand.

En bilinspektør er tilkaldt til stedet for at undersøge uheldsstedet og bilen.

Den ene vejbane på Nørre Alle er spærret for trafik mens politiet arbejder på stedet.

Del