Man kan ikke gøre det gjorte ugjort

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I 30 år var han misbruger. I dag har han været ude af sit misbrug i mere end 11 år. Men fra han var 14 til 44 år drak han alt for meget alkohol, bedøvede sig med smertestillende medicin og røg hash. Men alt det er fortid.

For Michael begyndte det ligesom hos så mange andre. Han drak alkohol som ung, ligesom alle de andre unge gjorde. Men når han ser tilbage nu, kan han godt se, at han allerede dengang havde et misbrugsproblem.

”Jeg begyndte lige som så mange andre unge mennesker med at drikke alkohol i teenageårene. Dengang tænkte jeg, at jeg var som alle andre, men jeg kan se nu, at allerede dengang var jeg galt på den, og drak alt for meget. Mine forældre drak ikke noget videre, de havde et almindeligt forhold til alkohol, som så mange andre,” fortæller Michael, og fortsætter: ”I dag har alkoholkulturen heldigvis ændret sig. Der er kommet mere åbenhed omkring problematikkerne. Men det er stadig et tabu, det er stadig skamfuldt ikke at kunne styre sit indtag, og nogle er meget gode til at skjule det, så vi skal fortsat have fokus på det.”

Selvmedicinerede sig med alkohol

Michael fortæller, at han havde flere sindslidelser, som han selvmedicinerede sig selv ud af med alkohol.

”Jeg har sidenhen fundet ud af, at jeg har flere diagnoser, bl.a. ADD og flere angstdiagnoser, og i stedet for at gå til en psykiater eller lignende, selvmedicinerede jeg bare mig selv med alkohol og smertestillende medicin. Jeg havde altid et ubehag i kroppen, og det kunne alkohol lukke ned for. Jeg var også et mobbeoffer i skolen fra start til slut, og det var jo i hvert ikke med til at højne selvværdet. Jeg finder ud af en måde at overleve på, i stedet for at leve. Sammen med dem, der var yngre, kunne jeg være den seje, der drak. Mønsteret tog jeg med videre i mit ægteskab. Jeg lod mig tryne af min kone, og hævdede mig over for mine børn. Det har været den røde tråd i mit liv. Jeg flygtede i alkohol og arbejde, og mine børn var i voldsom mistrivsel, og led et enorm afsavn af en far, der ikke var der, og når jeg var der, var jeg der ikke alligevel. Jeg har sidenhen fundet ud af, at det eneste, som min x-kone og jeg havde til fælles, var fest og farver og børnene. Der var ikke skyggen af kærlighed.”

Michael fortæller, at de på alle måder var en dysfunktionel familie, og at hans misbrug gik ud over børnene. Han fortæller desuden, at hans kone også drak alkohol sammen med ham, men at hun kunne styre det og holdt det til i weekenderne, ligesom hun heller ikke drak, de gange hun var gravid.

”Jeg har kendt min x-kone næsten altid. Hun var 12 og jeg var 15 år, da vi mødte hinanden. Hun kommer også fra et hjem med misbrug og uden kærlighed. Hvordan skulle hun kunne kende til andet. Jeg var gennem tiden på Antabus otte gange, og hver gang, at familien begyndte at fungere bedre, fik jeg det dårligere og dårligere. Jeg gik aldrig på misbrugscenter, for så skulle jeg jo erkende, at jeg var alkoholiker, og det var jeg ikke, hvis du spurgte mig dengang.”

Den 7. september 2013

Den 6. september 2013 drak Michael alkohol for sidste gang, og han har nu holdt det i mere end 11 år.

”Den 6.9. drak jeg sidste gang. Jeg drak fra kl. 6.30 til 17.30, og jeg drak 36 øl i det tidsrum. Men i mit hoved havde jeg kun fået et par stykker. Min kone og datter påtalte min tilstand, og jeg tog over til en kollega, hvor jeg drak videre. Min kone og mine to døtre kom derover, men gik med det samme igen, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg hellere måtte gå med. Min yngste datter på fem gik hurtigere end mig. Jeg faldt, fordi jeg var så fuld, og min voksne datter sparkede mig og sagde, at jeg skulle stoppe med at drikke. Hun tog derefter sin lillesøster i hånden og sagde til hende, at hun skulle komme med hende, for hun skulle ikke vokse op og opleve, hvad hun havde oplevet. Derefter stoppede jeg med at drikke.”

Michael fortæller, at han har gjort, hvad han kan for at rydde op i sit tidligere liv. Men at det desværre har fået konsekvenser i form af, at han ikke har kontakt til sin ældste datter i dag.

”Jeg snakker ikke med min ældste datter i dag, men hun har en nøgle til min lejlighed, og jeg håber, at hun ved, at jeg er der, hvis hun får brug for mig. Mit misbrug har givet store ar på sjælen for mine børn. Jeg kommer selv fra en barndom, hvor jeg ikke følte mig elsket. Min søster ser det slet ikke sådan, det er som om vi kommer fra to forskellige familier. Men jeg har taget det videre til mine børn. Jeg har givet dem ar på sjælen, og det skal jeg leve med resten af livet.”

Da Michael havde været ædru i to år, opsøgte han en psykiater, og der faldt pludselig en masse brikker på plads i takt med, at han blev diagnostiseret.

”Lige pludselig fik jeg et svar på mange ting. Jeg har været i forløb for at få hjælp, og det har virkelig hjulpet. Jeg får ADHD medicin og noget beroligende til natten for at holde min PTSD på afstand. Alkoholen lagde låg på Michael. Jeg fandt aldrig mig selv og selvmedicinerede med alkohol og smertestillende, men i dag ved jeg bedre – heldigvis.”

Michael var i et 8 ugers forløb fra november 2013 til januar 2014. Han var nu alkoholfri, men følte sig stadig lost. Han blev indskrevet på et misbrugscenter, og vidste, at han ikke skulle være gift med sin kone længere.

”Jeg vidste faktisk fra den dag, hvor jeg stoppede med at drikke, at jeg skulle skilles fra min kone. Jeg fik en lejlighed, flyttede og vi blev skilt. Mine børn oplevede igen et enormt svigt, da jeg ville skilles fra deres mor. Men jeg havde det af h… til, og var nødt til det. De trak sig, på nær min yngste datter. Jeg gav derefter mine børn den plads, de havde brug for, og i dag har jeg igen et forhold til dem på nær min ældste datter. Men jeg håber, at det ændrer sig en dag,” fortæller Michael og fortsætter: ”Jeg havde et forkvaklet forhold til kærlighed og omsorg. Kærlighed var, at jeg købte dem med dyre gaver, men det, det i virkeligheden har manglet, var min opmærksomhed, mit nærvær og min kærlighed. I dag kommunikerer jeg med mine børn, det gjorde jeg ikke dengang.”

En bedre udgave

Michael gør, hvad han kan for at vise sine børn, at han i dag er en bedre udgave af sig selv, og at han er der for dem.

”Jeg kan ikke gøre det gjorte ugjort, men jeg kan prøve på nu at være en bedre udgave af mig selv. Den kærlighed, jeg giver mine børnebørn i dag, skulle jeg have givet mine børn, men jeg håber, at de kan se, at jeg gør, hvad jeg kan, og at der er sket en stor forandring,” fortæller han, og fortsætter: ”Recovery Bulls har givet mig en hverdag. Der arbejder jeg frivilligt og kan hjælpe mennesker med misbrugsproblemer, sindslidelser, pårørende til de forskellige og andre komplekse sociale udfordringer. Men det, at folk der kommer her, er så forskellige, gør, at vi ikke kun har fokus på en problemstilling, og det hjælper mig at være sammen med pårørende til alkoholikere, fordi jeg ser, hvad de går igennem.”

Er et godt sted i dag

I dag er fortæller Michael, at han er et godt sted, og at han arbejder meget med sig selv hver dag.

”Når jeg står frem, kan jeg vise andre med lignende problemer, at det kan lade sig gøre at komme ud på den anden side. Jeg har da oplevet, at der er nogle stykker, der føler, at jeg har vist dem vejen, og det er en ære, at jeg kan få lov til at hjælpe. Det er en ære og et privilegie at se, hvordan et andet menneske rejser sig og får lyset tilbage i øjnene. De behøver ikke at italesætte det, jeg kan se det.”

Han understreger, at det er vigtigt for ham at stå frem med sin historie og få italesat problemerne, så han får gjort op med den skamfuldhed og afmagt, som man ofte føler. Han håber derfor, at andre i samme båd vil søge hjælp.

”Man føler sig utilstrækkelig, og i dag vil man så gerne være selvhjulpen, men nogle gange er man afhængig af andre. Jeg ville ikke være kommet hertil i dag, hvis jeg ikke havde haft nogle at støtte mig til. Jeg er så afhængig af de fællesskaber, som jeg er i, og det er, hvad der gør, at jeg har fået et liv. Et liv, hvor jeg lever og ikke overlever.”

Recovery Bulls har lokale under den tidligere Juvi Klub, hvor de fra mandag til fredag kl. 13-17 er at finde der. Derudover har de forskellige arrangementer, man kan deltage i.