Lokalt boligselskab fik overrakt initiativpris

ScanEstate i Gørlev er lige nu er i gang med at opføre 28 rækkehuse på Roevej tæt på den tidligere sukkerfabrik i Gørlev og det er også ScanEstate som skal opføre de ca. 120 lejeboliger i Spangsbro. 

Lokalt boligselskab fik overrakt initiativpris
Boligselskab ScanEstate aps i Gørlev, fik fredag eftermiddag overrakt Venstres Initiativpris 2024. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Boligselskab ScanEstate aps i Gørlev, fik fredag eftermiddag overrakt Venstres Initiativpris 2024. Prisen blev uddelt første gang i 1987.

Venstre i Gørlev har hvert år siden 1987 uddelt ’Venstre’s Initiativpris’ til en lokal virksomhed, person eller forening i gammel Gørlev Kommune, prisen uddeles til den der i årets løb har udvist særlig initiativ der falder godt i tråd med Venstres liberale ideer.

I år tilfaldt den ærefulde pris, boligselskabet ScanEstate aps i Gørlev. I år er det 38. gang at prisen bliver uddelt.

I begrundelsen for prisen står der:

”Prisen tildeles for at have etableret firmaet i 2019, med køb af den første ejendom, med henblik på istandsættelse. Til i dag hvor firmaet råder over 27 ejendomme, 104 lejeboliger, samt 26 erhvervslejemål i 11 byer, i hele Kalundborg kommune. I har derudover også andre store projekter i støbeskeen. Siden starten har I haft hovedkvarter i Gørlev.” 

ScanEstate i Gørlev er lige nu er i gang med at opføre 28 rækkehuse på Roevej tæt på den tidligere sukkerfabrik i Gørlev og det er også ScanEstate som skal opføre de ca. 120 lejeboliger i Spangsbro. 

Venstre Gørlev håber at ScanEstate aktiviteter vil bære frugt i mange år ud i fremtiden.

”Vi vil i Venstre Gørlev ønske ScanEstate tillykke med prisen og I får et pæretræ som symbol på at det frø I har sået her i firmaet og som vil bringe jer og firmaet mange frugter i fremtiden for jeres og firmaets aktiviteter,” sagde Dan Hansen, formand for Venstre Gørlev i sin tale til Thomas Andersen og Thomas Jensen, som sammen med Ejvind Pedersen, ejer ScanEstate.

Foruden pæretræet fik Thomas Andersen og Thomas Jensen også overrakt et diplom som det synlige bevis på prisen.

Del