Livet med en alkoholisk far - og sorgen ved tabet

Marie Brixtofte om sin barndom og opvækst med sin kendte og alkoholiserede far, Peter Brixtofte

Livet med en alkoholisk far - og sorgen ved tabet Marie Brixtofte fortæller om sin barndom og opvækst med sin kendte og alkoholiserede far, Peter Brixtofte.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag den 12. oktober fortæller Marie Brixtofte om sin barndom og opvækst med sin kendte og alkoholiserede far, Peter Brixtofte, når hun gæster Ubby Bibliotek og Forsamlingshus.

Alle vidste, hvem Marie Brixtoftes far var, og hun skulle derfor holde hans tilbøjelighed til at drikke for meget hemmeligt. Selv ikke hendes mor måtte kende til problemet. Derfor gik Marie Brixtofte med bevidstheden om sin fars alkoholmisbrug for sig selv i mange år i sin børne- og teenageår og måtte blot se på, imens det tog til.

Peter Brixtoftes misbrug og død har efterfølgende påvirket Marie Brixtofte - både på godt og ondt. Hun vil fx give mulighed for, at hun og publikum i fællesskab kan reflektere over, hvilke strategier, vi som børn benyttede, for at overleve og få mest mulig kærlighed fra vores omgivelser. Det er strategier, som virkede i årene som barn, men de kan spænde ben for os som voksne. Undervejs har publikum mulighed for at stille spørgsmål, og der kan indbygges en fælles refleksion.

Arrangementet er et samarbejde mellem Hvidebæk Lokalråd og Kalundborg Biblioteker. Der kan vælges mellem billetter med eller uden spisning, og der er som vanligt rabatter at hente til medlemmer af Biblioteksklubben. Menuen er sammensat af Kim Kok ved Ubby Forsamlingshus.

Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside (her kan man også melde sig ind i Biblioteksklubben) www.kalundborgbib.dk/arrangementer eller på ét af kommunens biblioteker.

Del