Livet i den gamle købmandsgård

Ole Lunds Gaard har tidligere dannet ramme om boliger, nemlig for købmandsfamilierne gennem årene.

Livet i den gamle købmandsgård
Foto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Nu indrettes der boliger i Ole Lunds Gaard. Det har der været før.

Den gamle købmandsgård Ole Lunds Gaard er under ombygning og indrettes til 29 moderne lejligheder af forskellig størrelse.

Ole Lunds Gaard har tidligere dannet ramme om boliger, nemlig for købmandsfamilierne gennem årene.

Navnet Ole Lunds Gaard fik gården i 1870’erne, da købmand Ole Lund overtog købmandsgården, og det er netop hans erindringer, vi kan takke for et levende indblik i livet i den gamle købmandsgård, både hvad angår handel og beboernes tilværelse.

Ole Lund blev født 18. november 1839, og som godt 70-årig skrev han sine erindringer, der blev bragt i to årbøger fra Holbæk Amt 1910 og 1911 med titlen Af livet i den gamle købmandsgård . Erindringerne var oprindeligt udelukkende bestemt for Ole Lunds børn men blev altså offentliggjort til glæde for eftertiden.

Han fortæller, at han i sin første barndom sammen med forældre og søskende boede i to små lave stuer over gården, mens bedsteforældrene Niels Dyrlund Ostermann og Maren, født Holst, beboede hovedbygningen ud til gaden.

Et juleminde

Ole husker en bestemt lillejuleaften, da hans far Mourits Lund fortalte børnene om juletræet, som de aldrig havde set. I sit tilbageblik konstaterer Ole Lund, at dengang, altså i 1840’erne, spillede børnene ikke så stor en rolle som nu (i begyndelsen af 1900-tallet).

Man var ikke forvænt med fornøjelser men klarede sig alligevel stolt med, hvad man selv kunne finde på, bemærker den ældre Ole i sit tilbageblik.

Børnene lyttede med åben mund til beskrivelsen af, hvordan sådan et rigtigt juletræ skulle se ud, og de besluttede, at sådan et måtte de også have.

Næste dag brækkede de en snebærgren af ude i haven, anbragte den i en urtepotte og klistrede nogle stumper vokslys på grenen. I toppen blev anbragt et gammelt billede.

Juleaften oprandt, lysene blev tændt, og ” det forekommer mig nu, at jeg aldrig senere har oplevet en så vellykket og stemningsfuld juleaften. Men dengang var man heller ikke mere end 6-7 år og hverken forvænt eller blasert”, skriver Ole Lund i sine erindringer.

En snebærgren med vokslys udgjorde gennem flere år en del af juleudsmykningen på Kalundborg Museum sammen med et uddrag af Ole Lunds erindringer, husker museumsinspektør Mads Findal Andreasen, Museum Vestsjælland.

Masser af mad og mennesker

Ole Lunds erindringer omfatter også en fin beretning om alle de mennesker, der befolkede købmandsgården, mens hans morfar Niels Dyrlund Ostermann endnu levede. Da blev der drevet et stort landbrug, idet morfaren havde forpagtet ca. 200 tdr. land af Ladegårdens jord, og besætningen omfattede både mennesker og dyr på gården. Foruden gårdskarlen var der 4 karle, 2 røgtere, 1 maltgører og 2 mand i brænderiet.

I købmandsbutikken, der lå i bygningen på hjørnet af Møllestræde og Kordilgade, var der 2 svende og 1 dreng, og af piger var der 4 eller 5 foruden en husjomfru.

Alle disse mennesker havde logi på gården og fik fuld kost. Det var en stor husholdning, og der blev brugt enorme mængder af fødevarer i løbet af et år alene til gårdens faste besætning. Dertil kom, at enhver bonde, der kom med læs til gården, blev trakteret med en tyk rundtenom rugbrød med kogt, saltet flæsk eller et stykke stegt, saltet ål.

Folkene indtog deres måltider i køllestuen, et stort rum med svært bjælkeloft. Køllen var en stor, åben kamin, og der var altid dejlig varmt i stuen. Ole Lund kan ikke tænke sig noget hyggeligere end køllestuen en kold vinteraften, når det store bål lyste og varmede ud i stuen: ”og for os børn var denne stue vort kæreste opholdssted. Mange æbler og kartofler har vi stegt, og mange tinsoldater og kanoner har vi i en lidt senere alder støbt ved det store bål.”

Varmen gik op gennem kaminen og tørrede malt, der lå på ståltrådsflager ovenover.

Ole Lund krydrer sine erindringer med noget af det, hans mor Lovise Lund, datter af Niels Dyrlund Ostermann, kunne huske. Hun huskede blandt meget andet, da midtertårnet på Vor Frue Kirke styrtede ned i 1828  

Ole Lunds far Mouritz Monberg Lund overtog gården efter sin svigerfar Niels Dyrlund Ostermann, Ole Lunds morfar, i 1804. Selv overtog Ole Lund købmandsgården i 1870, og det var derefter, Ole Lunds Gaard fik sit navn.

Vær hilset

I forbindelse med 100 års jubilæet for familiens overtagelse af gården, skrev en god veninde i 1903 følgende vers til Ole Lunds Gaard:

Vær hilset, du gamle patriciergård

Som en stout og støt veteran du står

Med seklers glans over dine mure

Med et væld af de bedste og dyreste minder,

Som herligt og trofast til slægten dig binder.

Tak for alt godt i dit gæstfrie bo

Fra din gamle veninde A.O. 

Det første samlede bibliotek

I 1920 blev længen på hjørnet af Kordilgade og Møllestræde ombygget til bibliotek ved arkitekt Carl Jørgensen, og her var der bibliotek lige til 1962, da det blev flyttet til den nuværende adresse på Klostertorvet.

Tilbage i 1917 var der også planer om boliger i den gamle købmandsgård, eller rettere sagt på stedet, hvor den lå. Ole Lunds Gaard blev i 1917 overtaget af ejendomsselskabet Møllegården. Det var ejet af ingeniør Valdemar Henckel, Kalundborg Skibsværft. Han havde planer om at rive bygningskomplekset ned og i stedet opføre lejligheder til skibsværftets arbejdere. Sådan gik det ikke, for planerne strandede, da skibsværftet gik konkurs. Det fremgår af en beretning i Kalundborg Lokalarkiv.

En anden grund til de strandede planer var måske kredslæge Jens Schou Møllers, grundlæggeren af Kalundborg Museum, fortjeneste.

J.S Møller arbejdede ihærdigt på at skaffe folket en god folkebogsamling og en læsestue. Indtil da havde de funktioner været delt mellem to adresser på Torvet: Gyths Gaard, der rummede læsestuen, og Den røde Skole hvor udlånet var.

Møllers kamp for biblioteket beskriver dr. med. og forfatter Leif Sestoft i sit essay om mennesket J.S. Møller i jubilæumsskriftet i anledning af 100 års jubilæet for Kalundborg Museum.

Det hedder her, at Møller havde udset sig en af de store, gamle købmandsgårde, Ole Lunds Gaard på hjørnet af Kordilgade og Møllestræde som egnet til at huse biblioteket ”og det skulle undre, om han ikke også har set en mulighed for dermed at forhindre gårdens nedrivning”, bemærker Leif Sestoft.

Under alle omstændigheder lykkedes det Møller at redde Ole Lunds Gaard for biblioteket og det for private midler, for byrådet havde ikke vist sig særlig gavmildt ved etableringen. Dog fik det nye bibliotek en rentegaranti og bevillingerne til driften af biblioteket blev forøget. Efter en fælles indsats af Møller og den senere borgmester Frederik Andersen blev biblioteket i 1923 centralbibliotek for Løve, Skippinge og Ars Herreder samt Samsø.

Driftige købmænd

I slutningen er 1600 årene var grunden, hvor købmandsgården ligger, opdelt i flere grunde, og den driftige købmand Anders Faaborg samlede dem i 1700-tallet til én grund.

Anders Faaborg, der kom fra Odense, fik i 1756 borgerskab som købmand i Kalundborg. Året efter overtog han svigerfaren købmand Rasmus Iversen Millings købmandsgård. Den udvidede og forbedrede han til det, vi i dag kender som Ole Lunds Gaard, Kordilgade 1-3. Det fortæller Palle Bruun Olsen i en beretning om købmand Niels Holst, der bliver uddannet som handelsbetjent i Ole Lunds Gaard, og hvis søster Maren blev gift med Anders Faaborgs efterfølger, Ole Lunds morfar Niels Dyrlund Ostermann.

Et prominent bygningsværk

Grunden forblev samlet under de følgende ejere Ostermann, Mouritz Lund og sønnen Ole Lund, men i 1920 blev bygningerne delt på tre ejerforhold. Det fremgår af beskrivelsen af Ole Lunds Gaard i Kalundborgs Historie, bind 3, Byens Huse, hvor der også står, at købmandsgården er et prominent bygningsanlæg i Kordilgades vestre ende, hvor den i kraft af sin bygningsrigdom og gårdrummets imponerende størrelse manifesterer sig ved at udfylde hjørnegrunden mellem Kordilgade, Møllestræde og Møllebakken.

”Ole Lunds Gaard som købmandsgård er et vidnesbyrd om Kordilgades nye magtfulde position som byens vigtigste handelsstrøg, efter at handlen flyttede væk fra Højbyen i slutningen af 1600-tallet”, hedder det i beskrivelsen.

Bygningerne mod Kordilgade og Møllestræde er fredede.

Købmandsgården var strategisk godt placeret, bemærker Palle Bruun Olsen med vanlig sans for lokalhistoriske finesser, for det var den første købmandsgård, man stødte på, når man kom ad Møllestræde fra Raklev og omegn.

29 nye lejligheder lige midt i centrum

Del