Livet bag de høje mure

Tom Thomasen fortæller om livet bag de høje mure, hvor håndtagene sidder udvendigt på dørene.

Livet bag de høje mure Kalundborg Bibliotekerne inviterer til forfatterforedrag med fængselsbetjent og krimiforfatter Tom Thomasen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Bibliotekerne inviterer til forfatterforedrag med fængselsbetjent og krimiforfatter Tom Thomasen, der fortæller om livet bag de høje mure, hvor håndtagene sidder udvendigt på dørene.

Tirsdag den 23. november på Svebølle Kvik Bibliotek har man mulighed for, at få et personligt indblik i det daglige liv i fængslet, udvikling i fængselssystemet, fangernes oplevelser og meget mere, når det fortælles gennem Tom Thomasens sjove, men også alvorlige historiefortælling. Tom Thomasen har været fængselsbetjent igennem 37 år ved Københavns Fængsler.

Tom Thomasens bøger: Ringen er sluttet (2014), De røde diamanter (2015) og Den glemte fortid (2017) har alle en baggrund i det kriminelle miljø fra Københavnske Fængsler fra 1967 og frem – et miljø, som altid er fyldt med spænding og action.

Billetterne kan købes via bibliotekets hjemmeside www.kalundborgbib.dk under ”det sker”, eller på en af bibliotekets betjente filialer. Foredraget foregår tirsdag den 23. november kl. 19 - 21.

Man kan læse mere og melde sig i Biblioteksklubben via www.kalundborgbib.dk/klub

Arrangementet foregår i samarbejde med den frivillige biblioteksgruppe i Svebølle.

Del