Lions klar med bankospil
Gevinsterne er som altid uafhentede gevinster fra julelotteriet og det bliver også Niels-Erik Sørensen, Kalundborgs svar på Banko-Carl, som råber numrene op.
Af Jens Nielsen
Lions Kalundborg afholder bankospil på værtshuset Kontoret lørdag d. 16. november.
I rigtigt mange år har det været en tradition at Lions Kalundborg afvikler bankospil i Kistrups Gård lørdag i byfestugen.
Men sådan blev det ikke i år. Bankospillet var ikke kommet med i byfestprogrammet og derfor afviklede Vores Kalundborg et bankospil lørdag formiddag, men de mange som plejer at deltage i bankospillet som Lions står bag skal ikke snydes, derfor afholdes der bankospil lørdag d. 16. november kl. 13 (dørene åbnes kl. 12) på værtshuset Kontoret i Kalundborg.
Gevinsterne er som altid uafhentede gevinster fra julelotteriet og det bliver også Niels-Erik Sørensen, Kalundborgs svar på Banko-Carl, som råber numrene op.