Lattermusklerne kom på overarbejde
Et show hvor paraderne var sænket, selvironien og satiren var i højsædet, og de krænkelsesparate var sat udenfor døren.
Af Jens Nielsen
Specialklassen var onsdag aften forbi Postgaarden Event og Musikhus med deres comedyshow TA-DAAA! og det gav i den grad mavekrampe i en totalt udsolgt sal.
Publikum ved slet ikke, hvad der venter dem. Ikke to shows er ens, men én ting er sikkert, det blev stærkt underholdende.
Et show hvor paraderne var sænket, selvironien og satiren var i højsædet, og de krænkelsesparate var sat udenfor døren.
Og publikum bakkede i den grad op, hver eneste stol i på Postgaarden var solgt på forhånd og publikum fik en meget underholdende aften med masser af gode grin.
Efter showet kan man på Facebook bl.a. læse flg. kommentarer: ”Hysterisk morsomt og sjældent har man skraldgrinet så meget – De er fanme de sjoveste mennesker jeg har set i lang tid - Det var fand’galme et varmt show med kogte kusser og trættende Novo køer.”
Den musikalske comedy trio, bestående af Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre (tidligere Kalundborg) og Kasper Gattrup, udgør ’Specialklassen’, og Ikke to shows er ens, og intet er aftalt. De har en række skabeloner de går frem efter og så er resten improviseret i samspil med publikum.
Den populære trio kom bl.a. rundt om emner som Mette Frederiksen, Kalundborg, kikkertundersøgelser, Novo og ikke mindst Novokøen.
Hylende morsomt og Specialklassen tåler sagtens en gentagelse til næste år.