Lastbil væltet på Rute 23
Trafikken kunne kun passere i et spor mens redningsfolkene arbejdede på stedet og det gav en lang kø i begge retninger.

Af Jens Nielsen
Trafikken har torsdag formiddag været udfordret på Rute 23 grundet en væltet lastbil.
Politi, ambulance og brandvæsen blev torsdag formiddag kaldt til et færdselsuheld på Rute 23 mellem Ubberup og Birkendegård hvor en lastbil var væltet.
Chaufføren havde heldigvis sikkersele på og er derfor sluppet med knubs. Han blev tilset i den tilkaldte ambulance.
Trafikken kunne kun passere i et spor mens redningsfolkene arbejdede på stedet og det gav en lang kø i begge retninger.
Hvad der er årsag til uheldet vides ikke på nuværende tidspunkt.