
Mandag morgen stødte en lastbil og en personbil sammen i rundkørslen ved Gørlev Landevej – Kirkevangen i Gørlev, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Det viste sig, at en 62-årig mand fra Holbæk som fører af en lastbil var kørt ad Gørlev Landevej mod nordvest og med lav hastighed videre ind i rundkørslen.
En 37-årig kvinde fra Slagelse var i en personbil kørt ad Gørlev Landevej mod sydvest og ind i rundkørslen, hvor hun fortsatte videre rundt.
Under kørslen i rundkørslen blev hun påkørt på sin højre side af lastbilen, men der skete kun mindre materiel skade på køretøjerne som følge af sammenstødet.
Politiet har optaget rapport om færdselsuheldet ud fra en mistanke om, at færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være blevet overtrådt.