Lastbil og bus i frontalt sammenstød
Vejen vil være spærret for al trafik frem til omkring middag oplyser politiet.
Af Jens Nielsen
En lastbil og en bus er onsdag formiddag kørt frontalt sammen ved Svebølle.
Politi, brandvæsen med frigørelsesværktøj og ambulance blev onsdag formiddag kl. 08.52 kaldt til et alvorligt færdselsuheld ved Svebølle hvor en bus og en lastbil er kørt frontalt sammen.
Uheldet er sket på Frederiksberg ved krydset Gl. Skovvej.
Der er store materielle skader og melding om, at buschaufføren sidder fastklemt og er komme alvorligt til skade.
En lægehelikopter blev sendt til ulykkesstedet og har fløjet personen på sygehuset.
Der er rekvireret en bilinspektør, som skal undersøge, hvordan ulykken kunne ske.
Hvordan uheldet er sket, er der endnu ingen melding om.
Vejen vil være spærret for al trafik frem til omkring middag oplyser politiet.