Larm fra Dyrehøj Vingård her lørdag eftermiddag
Gårdspladsen på Dyrehøj Vingård var lørdag eftermiddag fyldt med 30 Corvetter fra hele landet. Det var en del af Club Corvette Denmarks sensommertræf.
Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk
Der var parkeret 30 covetter, der spændte over C3 modellen fra 1964, op til C7 modellen fra 2018. De 61 personer der deltog i turen, skulle nemlig forkæles til frokost med tapas fra Café Dyrehøj.
Tina Thrysøe som ejer Café Dyrehøj, havde sammen med sit crew, fået sammensat en lækker tapas menu. Det var ikke kun de 61 glade bilentusiaster der fik glæde af caféens lækkerier, men cafeens øvrige pladser var blevet fyldt op med andre gæster, der var ude for at hygge sig lørdag eftermiddag.

Tina Thrysøe ejer af Café Dyrehøj, står med tre af Caféens lækre tapasanretninger. Foto: Thomas Gosch
Det er Hans Jørgen Jacobsen der har arrangeret dette sensommertræf for Club Corvette Denmark. ”Vi afholder normalt 5 træf om året, som er fordelt på to om foråret, et om sommeren samt 2 om efteråret. Men da vejret er til det, ønskede mange medlemmer, at vi lavede dette sensommertræf, inden de skal have deres biler i garagen for vinteren,” fortæller Hans Jørgen Jacobsen og fortsætter, ”Vi startede turen i morges ved Kragerup Gods, kørte mod Odsherred, tilbage over Vester Lyng, for at holde stop her på vingården, og spise en fælles frokost. Det er sammenholdet der er vigtigt, og derfor har de fleste også deres bedre halvdel med rundt. Når frokosten er indtaget, vil klubben fortsætter ud til Røsnæs Fyr, for herefter at køre retur til Kragerup Gods til fælles aftensmad."
Corvette C7 Grand Sport

Hans Jørgen Jacobsen er selv kørende i en Corvette C7 Grand Sport med 6,2-liters V8-motor Det er en højtlydende sportsvogn med 460 hk, og den står til ca. kr. 2.000.000 hvis man ønsker at købe og indregistrere den i Danmark.