Lærer og elever mødtes efter 56 år

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

I 1965 tog de realeksamen fra Rynkevangskolen. I weekenden var størsteparten af klassen fra dengang samlet i Kalundborg.

- Det var en fornøjelse at se de gamle elever.

Det siger Aage Brejnrod, forhenværende borgmester i Kalundborg og forhenværende lærer på Rynkevangskolen.

I weekenden mødtes han med sine 73-årige elever fra den klasse, der i 1965 tog realeksamen. Han var deres engelsklærer og har selv rundet de 93 år.

- Ja, vi er jo næsten blevet jævnaldrende, vi er i hvert fald allesammen pensionister nu, smiler Brejnrod.

Nogle få bor stadig i Kalundborg, andre er for længst flyttet fra barndomsbyen. Efter en tur i Kystskoven samledes holdet hos en af skolekammeraterne, Ole Lauritzen, og efter nogle timers snak om, hvordan de seneste år har formet sig, var der middag i Bispegården.

De fleste behøvede dog ikke at gøre rede for hele deres levnedsløb, for klassens elever er gode til at holde forbindelsen ved lige og mødes hvert femte år. På grund af coronaen var der dog gået seks år siden sidste sammenkomst, men som de bemærkede, så er der kun fire år til, at de ses næste gang.

Eleverne har et meget positivt syn på skolen og udbyttet af skolegangen dengang.

- Skolen betød meget og er en integreret del af mit liv, som Glenn Volkers, der bor i Tårbæk, udtrykker det. Han har været gymnasielærer og undervist i historie og geografi. I en periode havde han et lille møbelfirma og solgte møbler.

I kunstens tegn

Hanne Nielsen var så glad for at gå i skole, at hun endte med at blive folkeskolelærer, og hun synes, det var en god klasse, og at Rynkevangskolen var en god skole med dygtige lærere. Skolegangen gav et godt fundament, hun har kunnet bruge i sin tilværelse, og hun har prøvet mange forskellige job. Da hun fik lyst til noget andet end at være folkeskolelærer, blev hun underviser i nogle beskæftigelsesprojekter, hun har været forstander på en produktionsskole, erhvervsvejleder og endte sit arbejdsliv som socialrådgiver i et jobcenter.

Pensionisttilværelsen står i kunstens tegn. Hanne, der bor i Borup, begyndte at male. Det førte til et formandsskab i en kunstforening med 70 medlemmer i Solrød, og nu har hun så travlt med blandt andet at arrangere udstillinger, at hun knap nok har tid til selv at male.

God elev?

Også Mogens Schadler, der stadig bor i Kalundborg, synes, han gik i en god skole. Han finder det dog mere tvivlsomt, om han selv var en god elev, men han nåede da at lære så meget, at han blev maskinmester.

Som pensionist har han rigeligt at se til med et hus fra 1898 og en stor have. Han er også med i Kræftens Bekæmpelses Stafet For Livet, passer somme tider fyret på Røsnæs, og han er med i foreningen, der arbejder med at skabe gode stunder for beboerne på demensplejehjemmet Nyvangsparken.

Vi lærte sgu meget

- Vi lærte sgu meget dengang, siger Sune Sjøberg. Selv blev han politibetjent og arbejdede tre-fire år på Frederiksberg. Derefter returnerede han til Kalundborg, hvor han stadig bor. Han blev afskediget som 63-årig, den pligtige afgangsalder, i 2011. Han bruger megen tid på sine hunde – og så glæder han sig allerede til at se skolekommeraterne igen om kun fire år.

Skolelærer, nej tak!

Ole Lauritzen husker, at klasselæreren fra dengang, nu afdøde Tove Skovgaard, som alle roser i høje toner, syntes, han skulle være skolelærer:

- Gudskelov jeg ikke blev det med de møgunger, som forældre sender i skole, griner han.

I stedet gik han handelsvejen først i detailhandelen og senere i fabrikationsledet, nemlig på Eurogran.

Ole vurderer, at han altid har været bedst til organisationsarbejdet, og den kunnen har han rigeligt brug for som formand for Ældre Sagen i Kalundborg med 6.300 medlemmer, som formand for Stafet For Livet, næstformand i Helles Klints grundejerforening – og så stiller han op en sidste gang til kommunalvalget til november. Det er som altid for De Konservative.

Hundehvalp og fuglekik

Lisbeth Ryttov bor i Værløse og kan se tilbage på et arbejdsliv som pædagog. Der er stadig børn i hendes tilværelse, idet hun har fem børnebørn – og så glæder hun sig lige nu til en familieforøgelse:

- Jeg har hele mit liv ønsket mig en hundehvalp, og skal det være, skal det være nu, siger hun begejstret.

Poul Pedersen, der nu bor i Vordingborg, blev pensioneret i 2017 efter et arbejdsliv som tandlæge. Nu deler han fritidsinteresse med sin kone, der er ivrig amatørornitolog, og de tager på mange fugleture både i ind- og udland. Skal han udpege en yndlingsfugl, må det blive biæderen, der af og til gæster Røsnæs.

Anerkendt forfatter

Vibeke Marx, der i øvrigt hedder Lotte blandt skolekammeraterne, er en meget anerkendt og produktiv forfatter. Hun glæder sig til, at hun om en uge går i gang med at skrive igen efter ferien i sommerhuset ved Sejerøbugten. I 2018 udkom hendes bog ”Jord og hjerte”, og flere, også hendes gamle engelsklærer Brejnrod, opfordrede hende til at skrive en efterfølger. Den udkommer til foråret og hedder ”Anton”, og nu går Vibeke i gang med at skrive den tredje i serien:

- I vore dage vil alle have trilogier, som hun siger.

Derhjemme klarer hendes mand, Erik Jørgensen, det huslige arbejde.

Vibeke husker sin skoletid som udbytterig med gode lærere, deriblandt engelsklæreren Brejnrod.

Hun husker også, at hendes forældre ikke var begejstrede for alt for megen lærdom. Hendes mor kom med en bemærkning om, at nu skulle hun ikke gå og snakke engelsk derhjemme ”så vi andre føler os dumme”.

Aage Brejnrod husker godt, at der ikke var den store interesse blandt forældrene for, at deres børn, selv om de havde evnerne, skulle på gymnasiet og tage en studentereksamen. Det var der ikke tradition for i arbejderkvarteret i Kalundborgs østlige bydel. En realeksamen kunne være nok.

Flere af eleverne fra dengang endte dog med at gå videre og krone skoleuddannelsen med studenterhuen.

Solide samfundsborgere

Aage Brejnrod glæder sig over, at hans elever fra dengang var glade for at gå i skole:

- Det er alle læreres drøm at kunne se tilbage på, at man havde en god tid sammen med sine elever!

Han konstaterer, at klassens elever alle fik en god uddannelse og blev solide samfundsborgere. Det kalder han en succes, simpelthen.

Del