Kunsten skal ud at leve

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Borgerne strømmede til udstillingen af de kommunale kunstværker, de selv har været med til at betale.

Siden 1970 har Kalundborg Kommune købt kunst.

Til og med den 11. juni er der mulighed for at se, hvad pengene er blevet brugt til.

I dag lørdag åbnede udstillingen i Bispegården af gemt og glemt kunst, som kunstkender og kunstskribent Palle Bruun Olsen har fundet frem i kældre og på lofter. Det er også ham, der har stået for ophængningen.

Åbningen blev et tilløbsstykke, og de mange gæster granskede værkerne og de tilhørende tekster, hvoraf det fremgår, hvem der har skabt dem, og hvor de befinder sig til daglig.

Nogle kunstgenstande skal opbevares i et nyoprettet depot i Bispegården, og ifølge en dugfrisk aftale mellem kulturchef Jane Hald Christiansen og Palle Bruun Olsen, vil kommunens ledere blive inviteret til at besøge depotet og vælge kunst til udstilling på deres arbejdspladser.

Depotet skal tømmes, for kunsten skal ud at leve, som Palle Bruun Olsen siger.

Han fik megen ros for sit detektivarbejde af både formand for Kalundborg Kunstforening Anne Fabricius og formand for kultur- og fritidsudvalget Hans Munk for den enorme indsats.

Det er slet ikke slut endnu, for der er stadig kunst at finde, og der bliver nok basis for endnu en udstilling, vurderede Hans Munk, ligesom det måske bliver nødvendigt at bede kommunalbestyrelsen om en bevilling til det videre arbejde med kunstregistreringen.

Ikke til salg

Anne Fabricius kaldte udstillingen for anderledes, der er nemlig ikke noget til salg, for det hele er allerede købt.

Hun håbede, at den vil vække fælles fornøjelse, fælles undren over vores fælles ejendom, og måske også fælles afstandstagen fra nogle af de værker, der præsenteres.

Det falder nok ikke i alles smag, men der er noget for enhver smag, skønnede kunstformanden.

Udstillingen rummer værker også fra de kommuner, der i 2007 blev lagt sammen med Kalundborg: Hvidebæk, Bjergsted, Gørlev og Høng.

Målløs kulturudvalgsformand

Udstillingen rummer 112 værker, og Hans Munk blev ganske enkelt målløs, da han så den megen kunst. Han citerede i sin åbningstale Palle Bruun Olsen for at sige, at udstillingen er en demokratisering af kommunens kunst og af skatteborgernes penge.

Formanden citerede også TV-Kalundborg for historien om uenigheden i Kalundborg Byråd for år tilbage, hvor venstrepolitikeren Thorkild Jensen under debatten om købet af Henry Herrup-maleriet forestillende en cyklende mand og to nøgne kvinder udtalte, at han ikke ville være med til at betale 15.000 kr. for to bare røve. Det ville det øvrige byråd gerne, og i dag hænger maleriet på venstremanden, borgmester Martin Damms kontor, så han med Hans Munks ord hver dag kan nyde udsigten til Heerups fantastiske maleri, i dag meget mere værd end købsprisen dengang i slutningen af 1970’erne.

Maleriet har fået en flot placering i Bispegårdens største lokale.

Monument fra krigen

I nabolokalet hænger nogle af malerierne fra Ann Lundén Jacobys donation til Kalundborg Kommune.

Hans Munk var meget glad for, at hun betænkte kommunen med ikke færre end omkring 30 malerier, før hun flyttede fra Kalundborg til København.

Et af dem hedder ”Monument fra krigen”, der forestiller indgangsportalen til Gisseløre Stadion.

Ann Jacoby, der selv var til stede ved ferniseringen, blev inspireret til maleriet, da hun så årstallet 1941 på portalen.

Det var under den tyske okkupation af Danmark, og krigen opleves i Ann Jacobys symbolsprog som en mørk skygge, men der er også håb, udtrykt gennem grønne og gule farver set i skæret af solen. Træerne er røde som symbol på blod.

Ann er meget glad for den præsentation, hendes billeder har fået. Ophængningen er både tematisk og farvemæssigt helt rigtig, synes hun.