Kulturpakkerne gav smil på læberne i Gørlev

Kulturpakkerne er et stort hit - også i Gørlev.

Kulturpakkerne gav smil på læberne i Gørlev Kulturpakkerne gav smil på læberne til de ældre i Gørlev.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Den 28. september havde Gørlev Hallen besøg af skuespiller Judith Rothenborg. Hun optrådte i Gørlev Hallen med sit show ”Mormor på mandejagt - alder ingen hindring”, som det første ud af fire arrangementer i Kulturpakker til Ældre i samarbejde med Gørlev Ældresag.

Smilehullerne blev i den grad trænet. Judith underholdt fra start til slut med bl.a. en fantastisk, spændende fortælling om hendes liv og opvækst. Dernæst fik den fuld skrue på datinglivet - nærmere ’Tinder’, hvor Judith fortalte med et smil på læben, hvordan hendes datingliv var på godt og ondt.

De Gæve Gutter - Optimisterne, underholdt torsdag den 14. oktober med deres glade sange og suveræne underholdning. Publikum fik i den grad lattermusklerne sat på arbejde, og hyggede sig med kaffe og kage. Søde og morsomme viser, som gutterne har sat deres eget præg på med et glimt i øjet. Bandet gjorde en stor dyd ud af at visesangene skulle være underholdende, og at publikum skulle gå fornøjede hjem fra koncerten.

Næste arrangement i rækken er med ’Banko Benny’ den 4. november. Læs mere på www.kalundborgbib.dk/temaer/kulturpakker-til-aeldre

Del