Kraftig opfordring: Få jeres børn vaccineret

Kraftig opfordring: Få jeres børn vaccineret Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil er sikker på, at børnene kommer tilbage i skole d. 5. januar 2022, det kom frem på tirsdagens pressemøde.

Af Jens Nielsen

I forbindelse med planen for genåbningen af skolerne 5. januar, opfordres der til, at forældre lader deres børn vaccinere. Det kom frem på tirsdagens pressemøde med sundhedsmyndighederne og Børne- og undervisningsministeren.

Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil er sikker på, at børnene kommer tilbage i skole d. 5. januar 2022, det kom frem på tirsdagens pressemøde.

”Det gør en kæmpe forskel at vi nu har vacciner, sammenlignet med sidste år, og det er en kraftig opfordring fra myndighederne til, at få børnene vaccineret, det kan ikke understreges nok,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil på tirsdagens pressemøde, og fortsatte,

”Intet kan erstatte klasselokalet hverken når det handler om trivsel eller læring, og derfor er det vigtigt for os, at børnene kommer tilbage i deres rammer sammen med deres klassekammerater.”

Skoledagen bliver en smule anderledes når eleverne møder ind d. 5. januar fordi man skal passe på hinanden og der vil være mere fokus på hygiejne og afstand.

Selvtest bliver også et af de nye våben mod coronasmitten, myndighederne har indkøbt 8 mio. selvtest-kit og forældrene får besked i Aula om hvornår selvtestene kan afhentes.

Der indføres også krav om mundbind eller visir for forældre og besøgende i grundskolen og endelig opfordres der til, at undervisningen foregår i stamklasserne og, at sociale arrangementer aflyses.

Test i skoler og dagtilbud

De nuværende anbefalinger om screeningstest og test ved smitte i skoler udvides i forbindelse med genåbningen:

  • Alle elever fra og med 1. klasse og medarbejdere opfordres til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt - også elever og ansatte, der er vaccinerede eller tidligere smittede.
  • Alle medarbejdere i dagtilbud m.v. – herunder også vaccinerede og tidligere smittede – omfattes fra den 5. januar 2022 også af opfordringen til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt.
  • Anbefalingen om test ved smitte i skolen udvides, så alle elever – både vaccinerede og ikke-vaccinerede – testes hurtigst muligt og på 4. og 6. dagen, hvis de har været i kontakt med en smittet. Elever kan fortsat være i skole imens de testes, men ved positivt testsvar bør eleven straks gå i isolation.
  • Den nuværende testkapacitet på skoler og i dagtilbud m.v. udvides:
  • Mulighed for gratis selvtest til alle elever og medarbejdere i grundskolen samt medarbejdere i dagtilbud m.v. til brug for de ugentlige screeningstests og 0. dagstest.

Kilde: Børne- og undervisningsministeriet

Del