Kræmmere blev gift på markedspladsen
Efter vielsen var parret tilbage i Bondegårdens Bolcher bod, som er en af de 100 boder på det store marked.

Af Jens Nielsen
Jens Bomann og Lotte Madsen blev fredag formiddag gift på Gørlev Hesteskue og Kræmmermarked. Det er første gang nogensinde, at et bryllup finder sted på det populære marked.
Det er ni år siden, at Jens Bomann friede til Lotte Madsen. Det foregik over højtaleranlægget på Gørlev Hesteskue og Kræmmermarked. Fredag formiddag blev parret så endelig viet med hjælp fra giftefoged Peter Jakobsen. et foregik på scenen på den store markedsplads.
Efter vielsen var parret tilbage i Bondegårdens Bolcher bod, som er en af de 100 boder på det store marked.
Gørlev Hesteskue og Kræmmermarked varer hele weekenden, lørdag fra kl. 10-19 og søndag fra kl. 9-17