Kosmetisk Klinik er officielt åbnet
Ejer af klinikken, Martine Barkum, havde indbudt alle til bobler og kage i klinikken lørdag formiddag.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Lørdag formiddag var der officiel åbning af Kosmetisk Klinik i Kordilgade i Kalundborg, og ejer af klinikken, Martine Barkum, havde indbudt alle til bobler og kage i klinikken.
Mange havde trodset efterårets regn og blæst, og var mødt op til åbningsreception i Kosmetisk Klinik i Kalundborg. Der blev bl.a. givet eksklusive goodiebags til de 30 første kunder, og der var flere åbningstilbud ligesom Martine Barkum tilbyder 20 pct. rabat resten af 2025 på den første behandling.
Permanent hårfjerning er et hit
Kosmetisk Klinik tilbyder injektionsbehandlinger som Botox og Filler og klinikken tilbyder også permanent hårfjerning. Martine Barkum er uddannet sygeplejerske med en baggrund inden for akut medicin på Holbæk Sygehus og har sideløbende taget en række af efteruddannelser som kosmetisk sygeplejerske, og har de sidste mange år været ansat på en klinik i Holbæk.
”Vi har åbnet for vores bookingsystem og her er der allerede mange, som har booket en tid, heraf er omkring det halve til permanent hårfjerning.”
Læge er tilknyttet klinikken
Martine Barkum har en læge tilknyttet sin klinik, da det er et krav, når der udføres injektionsbehandlinger. Dvs., at det er lægen, der afholder alle konsultationer vedrørende Botox, inden Martine Barkum kan udføre behandlingen.
Læs mere på klinikkens hjemmeside, hvor man også kan booke tid. https://www.martinebarkum.com/