Konstituerende møde for nyvalgt kommunalbestyrelse

Onsdag aften afholdte den nyvalgte kommunalbestyrelse konstituerende møde i Rådssalen.

Konstituerende møde for nyvalgt kommunalbestyrelse Gunver Jensen (Kalundborg Listen) havde indkaldt til møde, da hun er den, der har siddet længst tid i kommunalbestyrelsen. Foto: Nils Overgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag aften afholdte den nyvalgte kommunalbestyrelse konstituerende møde i Rådssalen på Rådhuset i Kalundborg, hvor også Martin Damm (V) officielt blev udnævnt som borgmester – for 4. gang. Tina Beck-Nilsson (S) blev ydermere valgt til første viceborgmester, og Kristian Kallenbach (V) til anden viceborgmester.

Onsdag aften mødtes medlemmerne af den nyvalgte kommunalbestyrelse for første gang, for at konstituere sig, og Martin Damm (V) fik officielt overrakt borgmesterkæden – for fjerde gang.

Det var Gunver Jensen (Kalundborg-listen), der overrakte borgmesterkæden til Martin Damm, idet hun er den, der har siddet i kommunalbestyrelsen i længst tid. Efterfølgende udpegede kommunalbestyrelsen officielt medlemmerne til de forskellige udvalg, råd, nævn og bestyrelser

Tina Beck-Nilsson (S) blev ydermere officielt valgt til første viceborgmester, og Kristian Kallenbach (V) blev udnævnt til anden viceborgmester.

Kommunalbestyrelsen, Kalundborg Kommune: 2022 - 2025:

  • Tina Beck-Nilsson (A)
  • Martin Damm (V)
  • Gunver Jensen (Kalundborg Listen)
  • Jakob Beck Jensen (V)
  • Henriette Ergemann (D)
  • Kirsten Rask (A)
  • Kristian Kallenbach (V)
  • Thomas M. Hiorth (F)
  • Niels-Erik Sørensen (V)
  • Jesper Wienmann Hansen (C)
  • Kristine Vesterskov Olsen (A)
  • Peter Jacobsen (O)
  • Jacqueline Hersing (V)
  • Niels Erik Danielsen (Ø)
  • Gitte Johansen (V)
  • Nikolaj Lykke Vad (A)
  • Tonny Voldby Pedersen (D)
  • Jonas Henriksen (Kalundborg Listen)
  • Mustapha Badr (V)
  • Jonas Ghiyati (F)
  • Bodil Hellemann (V)
  • Hans Munk (B)
  • Esben Hansen (A)
  • Martin Schwartzbach (O)
  • Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V)
  • Aase Due (A)
  • Thomas Pedersen (V)

Del