Kongeligt foredrag med Christian A. Nørgaard

Fredag den 24. september inviterer Buerup Forsamlingshus til en aften i Kongehusets-tegn.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

LIV i forsamlingshusene inviterer til kongeligt foredrag med Christian A. Nørgaard. Her vil Kommandør og Kammerherre Christian A. Nørgaard fortælle om sin tid i Hendes Majestæt Dronningens tjeneste.

Fredag den 24. september inviterer Buerup Forsamlingshus til en aften i Kongehusets-tegn. En aften hvor Christian A. Nørgaard beretter om sit arbejde i Hendes Majestæt Dronningens tjeneste. Kommandør og Kammerherre Christian A. Nørgaard havde indtil den 31. januar 2019 nemlig dobbeltjob som Dronningens Jagtkaptajn og Chef for Kongeskibet Dannebrog. 

Til arrangementet har man mulighed for at kommet tæt på Det Danske Kongehus, når tidligere Jagtkaptajn, og Chef for Kongeskibet Dannebrog, Christian A. Nørgaard blandt andet fortæller om oplevelserne på togterne til Grønland. Om ansvaret for Kongeskibet Dannebrog, besætningen og Kongefamilien. Dermed beretter Christian A. Nørgaard om et lille udpluk af de oplevelser, han har haft i sit virke som Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn og Chef for Kongeskibet Dannebrog.     

Aftens arrangement er arrangeret af Liv i Forsamlingshusene og Buerup Forsamlingshus. Bestilling til foredrag sker via www.kalundborglif.dk  Det er muligt at tilkøbe drikkevarer under foredraget. 

Del