Kom med Mikkel Beha Erichsen mod nord

Mikkel Behas foredrag er både en rejse ind i eventyrets verden, men også en påmindelse til os alle om, at vi skal passe bedre på vores fælles klode. 

Kom med Mikkel Beha Erichsen mod nord

Denne aften tager Mikkel Beha Erichsen os med ud på en rejse op langs Norges kyst, med kurs mod polarisen og øgruppen Svalbard. Hvis du vil med, skal du købe billet til tirsdag den 11. oktober i Vinde Helsinge forsamlingshus. Aftenen starter kl. 18.00 med fællesspisning, som er med i prisen, kl. 19.00 starter foredraget.

Mikkel Beha vil tage deltagerne med på en rejse fra København og ud i vores storslåede nordiske natur, men også derop hvor klimaforandringerne ikke bare er ord i tykke rapporter, men barsk og synlig virkelighed hvor stigende temperaturer får isen til at smelte og vejret bliver mere og mere ekstremt. 

I mange år har han med familien drømt om at sætte kursen mod nord. Efter års forberedelse med at klargøre deres nye ekspeditionsskib, Wallenberg, har de nu igen kastet fortøjningerne og er taget ud på eventyr.

De har sat sig for at sejle så langt mod nord, som de kan. Derop hvor hvalerne i vintermørket kommer ind for at spise sig fede i sild, hvor efterårslavtrykkene viser tænder, og alle i familien bliver sat på prøve, når de skal dykke i iskoldt vand og lære at overleve i Finmarkens ekstreme kuldegrader. 

Dette Mikkel Beha foredrag er både en rejse ind i eventyrets verden, men også en påmindelse til os alle om, at vi skal passe bedre på vores fælles klode. 

Foredraget foregår i Vinde Helsinge Forsamlingshus, Vinde Helsingevej 13A, 4281 Gørlev. Tilmelding og køb af billet sker på www.kalundborglif.dk.

Arrangementet er arrangeret af Vinde Helsinge Forsamlingshus med støtte fra projektet Liv I Forsamlingshusene.

Del