Kom helt tæt på de professionelle cykelryttere

Man kan nu opleve dem alle fra forreste række, når rytterne varmer op på Torvet og Vestre Havnevej i Kalundborg.

Kom helt tæt på de professionelle cykelryttere
Cykelentusiaster og borgere kan se frem til en særlig dag, når Kalundborg er startby for 4. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt 2023 på fredag.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Cykelentusiaster og borgere kan se frem til en særlig dag, når Kalundborg er startby for 4. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt 2023.

Skjelmose, Mørkøv, Kragh Andersen, Cort, Pedersen og Valgren er bandt de 140 ryttere i årets cykelløb, og du kan opleve dem alle på forreste række fredag den 18. august 2023.

Se hele det professionelle set-up, når rytterne varmer op på Torvet og Vestre Havnevej kl. 11.30 i Kalundborg, inden de sendes afsted fra Havneparken kl. 13.30. 

Sådan kommer dagen til at se ud

Kl. 11:30: Oplev hele det professionelle set-up omkring rytterne imens de varmer op på Torvet og Vestre Havnevej 

Kl. 12:00: Indskrivning og præsentation af holdene på scenen på Vestre Havnevej

Kl. 13:30: Neutral start fra Vestre Havneplads i Kalundborg - rytterne triller bl.a. igennem Kordilgade

Kl. 13:45: Den officielle start går fra byskiltet ved Slagelsevej i Kalundborg 

Det officielle startskud lyder kl. 13.45 på Slagelsevej i Kalundborg, hvor konkurrencen for alvor vil tage fart, når rytterne accelerer ind i en krævende etape. 

Ruten fortsætter ca. 42 km rundt i kommunen gennem det flotte landskab rundt om Tissø, det bakkede terræn omkring Buerup og videre til Bromølle. Feltet passerer bl.a. Rørby, Ubby-Jerslev, Gørlev, Høng, Buerup hvor der køres videre mod Bagsværd. Hele ruten kan findes her PostNord (arcgis.com) og de nøjagtige tidspunkter på Etape 4 – PostNord Danmark Rundt.

"Dette er mere end bare en cykeletape – det er en dag, hvor Kalundborgs energi forenes med cykelsportens dynamik. Vi håber, at vores entusiasme smitter af på rytterne, og at de vil huske vores kommune som et sted, hvor fællesskab og konkurrence går hånd i hånd. Jeg opfordrer alle tilskuere til at deltage og heppe på rytterne, når de tager hul på denne udfordrende etape," siger Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune.

Du behøver ikke være cykelentusiast for at deltage i festlighederne, der er masser af aktiviteter i Havneparken for store og små fra kl. 10-20.30. 

Du kan se det fulde program på www.kalundborg.dk/cykelloeb under ‘Om cykelløbet’

Del