Kølefirma med på den grønne bølge

”Det har været noget af et puslespil at finde tre nye elbil i samme farve, men nu er det lykkedes, det er vi selvfølgelig glade for,” fortæller Marc Andreasen.

Kølefirma med på den grønne bølge Dan Arctica har fået leveret tre helt nye Mercedes elbiler fra LH Biler i Rørby. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det lokale kølefirma Dan Arctica har tirsdag formiddag fået leveret tre nye Mercedes elbiler fra LH Biler i Rørby. Dan Arctica vil gerne være med på den grønne omstilling, derfor faldt valget på elbilerne.

Når Jan Larsen, indehaver af Dan Arctica i Kalundborg og projektlederne Christian Høtøft Sørensen og John Jacobsen fremover kører rundt i landet for at servicere kunderne bliver det i tre helt nye Mercedes EQA 250 elbiler.

De tre nye biler blev afleveret tirsdag formiddag hos LH Biler i Rørby, som har stået for levering og leasingaftale.

”Vi vil gerne være med på den grønne bølge, derfor faldt valget på elbilerne, jeg har også selv en elbil til privatkørsel,” fortæller Jan Larsen.

Der er normalt lang leveringstid på nye biler, men de tre nye Mercedes biler er fundet hos jyske forhandlere.

”Det har været noget af et puslespil at finde tre nye elbil i samme farve, men nu er det lykkedes, det er vi selvfølgelig glade for,” fortæller Marc Andreasen, erhvervssælger hos LH Biler, som er en underafdeling af Lips Autoteknik i Rørby.

Faktisk har Marc Andreasen fået fat i tre Mercedes demobiler magen til dem som lige er leveret til Dan Arctica, som nu er sat til salg.

Del