Klintegården - en gammel drøm bliver måske til virkelighed

Hos Dansk Naturfredningsforening Kalundborg er man ikke glad for den forsøgstilladelse, der er blevet givet til projektet på Klintegården, men borgmester Martin Damm forstår ikke deres bevæggrunde.

Klintegården - en gammel drøm bliver måske til virkelighed
Klintegården på Røsnæs har fået bevilget en forsøgstilladelse, hvor Kalundborg Kommune har ansøgt om et hotel med et bebygget areal på ca. 8.000 m2. Den gamle bygning har været i brand flere gange og er nu revet ned. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Aftalekredsen bag planloven er netop blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og naturturisme på tværs af hele Danmark. Klintegården i Kalundborg har fået bevilget en af disse forsøgstilladelser, hvor Kalundborg Kommune har ansøgt om et hotel med et bebygget areal på ca. 8.000 m2. Det er dog ikke alle, der synes, at det er en god idé.

”Et flertal af vores kommunalpolitikere har solgt borgernes sidste bynære grønne kile mellem Kalundborg fjord og baglandet. Det smukke kystlandskab på Røsnæs kaldet Klintegårdsgrunden ser nu ud til at blive bebygget med et stort hotel og turismecenter med tilhørende faciliteter, et byggeri der tydeligt vil signalere privat uvedkommende ingen adgang. Et byggeri, der vil spolere helheden for offentligheden og områdets landskabs- og naturværdier,” skriver Susanne Ladefoged, formand for Dansk Naturfredningsforening Kalundborg, i en pressemeddelelse torsdag, og fortsætter: ”Det smukke kyst- og bynære fredede område, der ligger åbent og tilgængeligt for alle borgere, sommerhusgæster og turister,”solgte” borgmesteren og Venstre ved noget, der lignede et mafia-kup på kommunalbestyrelsesmødet 30. januar 2024 – én dag før fristen for ansøgning om at blive et pilotprojekt, hvor Planloven sættes ud af kraft, udløb. En proces, der ikke tillod de ikke involverede partier at forberede sig og stille spørgsmål til projektet – en helt igennem uhørt og lidet klædelig opførsel af borgmesteren.”

Dansk Naturfredningsforening Kalundborg skriver ydermere, at hele området er omfattet af en fredning, ligesom den sydligste del af området ligger inden for Natura2000 område nr. 166, og dermed nyder en særlig EU-beskyttelse - denne kan kun i helt særlige tilfælde fraviges.

”Dette har minister for byer og landdistrikter Morgen Dahlin, Venstre set stort på ved blåstempling af projektet. At der politisk, med ministeren og borgmesteren i spidsen, sættes gældende lovgivning ud af spil uden væsentlig samfundsvægtig årsag, er en falliterklæring. Lovgivningen er vedtaget af fremsynede politikere, der så det nødvendige i at beskytte naturen og kysterne, og gøre dem tilgængelige for almenvellet helt tilbage i 1937 med vedtagelsen af naturbeskyttelsesloven, siger Susanne Ladefoged.

Byggeri på skrænter med forekomst af jordskred

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) fremsendte i 2023 notat til Kalundborg Kommune om, at der er konstateret jordskred på den sydlige del af Klintegården og i området. GEUS forventer, at disse jordskred fortsætter grundet klimaforandringer.

”Notatet holdes hemmeligt for kommunalbestyrelsen. Når et flertal i kommunalbestyrelsen i 2024 såedes besluttede, at Kalundborg kommune igen skal ansøge om fritagelse fra Planlovens strandbeskyttelseslinje, så beder man, med Nordic Waste sagen i frisk erindring, selv om kommende store problemer. Man søgte også i 2015, men fik afslag. Den sydligste del af Klintegårdsområdet er § 3 beskyttet overdrev - pilotprojektsordningen ophæver ikke disse 2 beskyttelser, hvorfor et evt. byggefelt vil blive meget begrænset – ligesom der jf. fredningen kun kan opføres 1 bygning på matriklen,” fortæller Susanne Ladefoged.

DF Kalundborg: Mangel på respekt

Ifølge formanden begyndte hotelbyggeriet på Klintegårdsområdet tilbage i 2008, og har været ét, for Kalundborg Kommune, langt forløb med tre afslag i Natur og Miljøklagenævnet i 2013, 2014, og 2019, afslag fra Miljøministeriet i 2009, afslag fra Erhvervsministeriet i 2015 samt afslag ved Danmarks Domstole i 2015. Tilladelserne har været påklaget af Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.

”Et ja fra By, Plan og Kirkeministeriet til det ansøgte forsøgsbyggeri undergraver alle disse myndighedsafgørelser, og viser med al tydelighed borgmesterens foragt og mangel på respekt på dansk lovgivning og danske myndighedsafgørelser,” siger Susanne Ladefoged.

Kriterierne for at komme i betragtning til et af pilotprojekterne er:

  1. Projekterne har et væsentligt potentiale til at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturisme og øget tiltrækning af turister samt via nyskabende elementer er særegne, så de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark
  2. Etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismeaktiviteter og er i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme samt kommunalbestyrelsens planstrategi
  3. Projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet
  4. Projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode naturoplevelser
  5. Eksisterende overflødiggjorte bygninger, der ikke ligger i tilknytning til øvrige turistmæssige aktiviteter også kan omdannes til turismeformål

 Mener ikke, at kriterier opfyldes

”Klintegårdsprojektet opfylder ikke kriterie 1, 2 og 4 og 5 efter DN’s opfattelse, det må derfor undre alle, at venstre-ministeren har fundet, at Klintegårdsprojektet overhovedet kunne komme i spil, som pilotprojekt,” slutter formanden for DN Kalundborg af med at sige.

Borgmester: Fredningen blev lavet for at lave hotelprojekt

Borgmester Martin Damm (V) er uforstående over for Susanne Ladefoged argumenter, og han forklarer: ”Man lavede netop fredningen, for omkring 30 år siden, for at sikre, at man kunne lave Klintegårdsprojektet. Nogle år senere ændres strandbeskyttelseslinjen til 300 meter, og så opstår balladen. Vi forsøgte at finde ud af, hvordan man kom ud af det problem, og blev vejledt af staten. Der blev givet en ny fredning igen med 300 meter fra kysten, og det var et enigt fredningsnævn, der gav den nye fredningsgodkendelse 300 m fra kysten. Staten klager så, så at sige, over sig selv, fordi man ikke kan overholde lovningen ved at lave en ny fredning. Den nye fredning må ikke bruges, og det er igen den gamle fredning på 300 meter til kystlinje, der er problemet. Kystdirektoratet giver efterfølgende dispensation, hvilket Dansk Naturfredningsforening klager over, og sagen ryger igen til klagenævn, og der går igen et par år. Kystdirektoratets dispensation bliver senere ophævet. Vi finder ud af, at Miljøministeriet kan give dispensation, og den kan der ikke klages på. Ministeren henviser til, at Kalundborg Kommune skal søge den her forsøgsordning med en ansøgningsfrist, det gjorde vi, og vi har nu fået tilladelse til at gå videre. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for,” fortæller han, og fortsætter: ”Det her er helt tilbage til før, at jeg blev borgmester. Det er et projekt, som man allerede dengang i kommunalbestyrelsen ville have igennem, så det er jo blot effektueringen af en tidligere kommunalbestyrelses beslutning. Der har altså været enighed hele vejen, siden den første fredning, for at lave hotelprojektet.”

Del