Klar til et brag af en åbningsfest fredag morgen

Fredag morgen vil der blive serveret kaffe og rundstykker til de første 200 kunder.

Klar til et brag af en åbningsfest fredag morgen
Henrik Mouritzen fra Jyderup som fremover skal stå som daglig leder af Expert afdelingen, her sammen med Steen Jensen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Fredag morgen kl 08 bliver dørene slået op til en helt ny kombineret Punkt1 og Expert forretning på Stejlhøj i Kalundborg og der er rigtigt mange gode kø-tilbud.

Steen Jensen og Jesper Abkjær Petersen fra Punkt1 i Kalundborg har overtaget Expert i Kalundborg. Derfor er den store forretning på Stejlhøj blevet bygget om, så den nu rummer både elektronik og hvidevarer.

Alt inventar er blevet skiftet og der er kommet endnu flere varer på hylderne. Fredag morgen kl. 08 bliver dørene så åbnet til en helt ny kombineret forretning i forhold til det kunderne kendte før.

”Inventaret er det sidste nye som fremover vil blive benyttet hos Expert, Punkt1 og Power, og vi er den første Expert/Punkt1 butik hvor det anvendes,” fortæller Steen Jensen.

Når dørene bliver åbnet fredag morgen, vil der være vagter som lukker kunderne ind i hold for på den måde at kunne styre de mange kø-tilbud. Der vil blive serveret kaffe og rundstykker til de første 200 kunder.

Der er masser af gode tilbud på både fjernsyn, computere, telefoner, højtalere og i Punkt1 afdelingen er der kø-tilbud på vaskemaskiner, køleskabe, komfurer og kaffemaskiner. Og så vil kunder som køber et panserglas til deres mobiltelefon får det monteret gratis.

”Vi er en del af Danmarks største elektronikkoncern som er privatejet, dvs. vi er ikke ejet af et stort foretagende, vi ejer selv vores forretninger og betaler skat her i Kalundborg, og selv om vi snart får mere konkurrence fra en ny forretning her på Stejlhøj, så er vi ikke nervøse, vi har prismatch, også i forhold til net butikker og så har vi altid 20% på varer nr. 2, dvs. køber du en vaskemaskine og en tørretumbler, så er der 20% rabat på tørretumbleren,” fortæller Steen Jensen.

"Vi glæder os til på fredag og der er rigtigt mange varer på hylderne," siger Steen Jensen

Del