Kim Larsens kapelmester og Ester Brohus i Juvi

Med på scenen i Juvi Klubben står Karsten Skovgaard, som i 24 år var Kim Larsens kapelmester

Kim Larsens kapelmester og Ester Brohus i Juvi Danmarks lille store country-darling gæster Juvi Klubben i Kalundborg d. 6. oktober.

Af Jens Nielsen

Har man sagt country, må man også sige Ester Brohus. Danmarks lille store country-darling gæster Juvi Klubben i Kalundborg d. 6. oktober. Med i sit band har hun Karsten Skovgaard, som i 24 år var Kim Larsens kapelmester og fantastiske guitarist.

Ester Brohus har de sidste 40 år sunget og spillet for publikummer i hele Danmark, lige fra små lokale scener til de helt store festivaler.

Onsdag d. 6. oktober kl. 20 står hun på scenen i Juvi Klubben i Kalundborg

Ingen koncerter med Ester Brohus er ens og det er præcis derfor, at en aften med hende altid er noget særligt. Esters udtryksfulde vokal og jyske charme rammer publikum lige dér, hvor de er. Imellem sangene er der plads til levende fortællinger fra de mange koncerter indenfor murene, rejserne til USA og Grønland, og livet som sangskriver.

Med på scenen i Juvi Klubben står Karsten Skovgaard, som i 24 år var Kim Larsens kapelmester og fantastiske guitarist, som Ester Brohus har fået et nyt musikalsk samarbejde med.

På scenen er også Sabrina Brohus: kor, Andreas Hatholt: bas, Kristian Karottki: trommer

Billetter til en god musikaften i Juvi Klubben i Bredgade, Kalundborg købes hos Alfa Optik i Kordilgade eller hos Allé Salonen på Nørre Allé

Del