Kilderne springer på Møllebakken

Mindst tre kilder udspringer fra Møllebakken, men det er ikke sådan lige at se kildevandet, men nogle steder kan det høres

Kilderne springer på Møllebakken I kælderen under forretningen Damborg løber kilden fra Møllebakken stadig og kan høres tydeligt i brønden. Foto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Kildevandet kan ikke ses men høres. Der er dog en undtagelse: Kig på vandkunsten i Vænget.

Mindst tre kilder udspringer fra Møllebakken, men det er ikke sådan lige at se kildevandet, men nogle steder kan det høres.

Der er dog en undtagelse, for gå en tur og stop op ved vandkunsten, hvor Kordilgade og Vænget mødes. Det fodres af det rene og skære kildevand fra Møllebakken.

Forhistorien er fin. Da glaskunstnerne Britta Madsens og Søren Gøttrups skulptur blev sat op, og vandet blev tilsluttet, gik der meget vand tabt hver eneste dag, og det var dyrt vandværksvand. Jesper Sørensen, Teknisk Forvaltning, vidste, at der i kælderen under en af de nærliggende ejendomme løb kildevand, der skulle pumpes væk. Måske kunne vandet gøre nytte i vandkunsten. Det kunne det, og nu pumpes kildevandet op i gaden og forsyner springvandet med vand.

Vandkunsten blev doneret af en borger i Kalundborg, nu afdøde Finn Assens, og hans rundhåndede gave skaber liv i gaden.

Finn Assens forfattede selv teksten til kunstværket, og den er en hyldest til hans forældre: Som strålen her går op og ned, således gør vort liv, derom vi ved – i taknemmelig erindring om mor og far.

Vand skaber liv. Det synes også Peter Hermann, og han har om nogen erfaringer med kildevand fra Møllebakken.

Han er vokset op i Bryggergården ved bryggeriet Kordilgade 81 - 83, og kildevandet fra Møllebakken blev brugt til ølproduktionen.

Peter Hermann husker, at der på loftet i den østligste af bryggeriets bygninger var et stort vandreservoir, så bryggeriet altid havde vand til produktionen. I rummet var der konstant en temperatur på omkring 7 grader, og her blev al frugt fra den store have opbevaret. Han husker endnu, at hele rummet duftede stærkt af frugt.

Tak for vand

Peter Hermann har et skriftligt bevis for, at det var godt vand, man havde i Bryggergården, nemlig et takkebrev fra bogtrykker A. Vejlø dateret 7. februar 1936. Brevet er stilet til Hr. Direktør Hermann og lyder: ”Efter at vi nu igen har fået godt kommunevand, føler jeg trang til at sige Dem en hjertelig tak for de ca. 300 spande vand vi – med Deres tilladelse – i de sidste 5 fjerdingår har hentet på bryggeriet: Dette vand har i de 15 måneder været os en kilde til daglig glæde. Hjertelig tak! Deres forb. Sign. A. Vejlø.

Direktør Hermann var Peter Hermanns farfar.

Brevet blev bragt i Jul i Kalundborg fra 1961 i artiklen ”Fra den gamle bryggergård”, skrevet af Kr. J. Højberg.

Kalundborg Bryggeri kunne som så mange andre provinsbryggerier ikke klare sig i konkurrencen og måtte lukke i 1960, og Højbjergs artikel om det gamle bryggeri begynder meget følelsesfuldt med et citat af Jeppe Aakjær ”Hver gang noget forsvinder, hver gang der sker et brud i en bys gadebillede, er der åndelige tråde, der berøres, åndelige bånd, der bliver hjemløse”, og således også når det gælder Bryggergården i Kalundborg, konstaterer Højbjerg.

Kilde til stort besvær

Bryggeriets grund og bygninger blev solgt til entreprenørfirmaet Brd. Teichert, som opførte alle bygningerne på grunden, efter at de eksisterende bygninger var revet ned. Først til sidst, da alle bygningerne var væk, skulle den vandrige brønd på grunden fjernes, og det oplevede Peter Hermann. Hen på eftermiddagen kørte en stor bulldozer hen over brønden og planerede hele området, hvorefter arbejderne forlod byggepladsen.

Da de næste morgen vendte tilbage til pladsen, var den forvandlet til en sø. Kilden var ikke sådan at tæmme. Hele projektet blev udsat over et halvt år, først for at få styr på vandet, derefter for at få pumperne i gang og til sidst for at udtørre hele byggeområdet. Vandet blev via pumperne ledt ud i det offentlige kloaknet.

Da byggeriet var færdigt i 1962, havde man lavet et lille vandanlæg, som bestod af 3 bassiner i forskellige højder i forlængelse af hinanden. Vandet kom fra bryggeriets brønd. Senere blev springvandet omdannet til plantebed og senere nedlagt.

Nede i Damborgs kælder

Brønden med kildevandet eksisterer stadig. Den står i Damborgs kælder, hvor der dels er parkeringskælder dels lager for forretningen.

Kilden springer endnu og dens rislen kan tydeligt høres. Det konstaterede journalist og fotograf, der sammen med Peter Hermann fik lov til at gå en tur ned i Damborgs kælder. Lyden af det rislende vand fik minderne til at vælde frem, og Peter følte sig ført tilbage til barndommen. Han husker, at vandet løb ned ad et gitterværk og ned i et bassin med guldfisk, og bryggeriets gæster skulle altid en tur hen og lytte til vandet og kigge ned i bassinet.

Brønden med kildevandet er en af de sidste rester fra bryggeriet ud over hovedbygningen og bagvæggen i den gamle hestestald. Det fine, rene kildevand løber fra brønden ud i kloakken. Ærgerligt at det bare går til spilde og ikke bruges til noget bedre som for eksempel i vandkunsten i Vænget.

Waagepetersen på besøg

Endnu en af Møllebakkens kilder forsyner en dam på ejendommen Sct. Jørgensbjerg 15.

Her bor pensioneret læge Steffen Brændholt og hans kone Susanne Brændholt, og han kan fortælle meget om kildevandet og dammen. Parret flyttede til Sct. Jørgensbjerg i 1983, og de ville gerne høre noget om kildens og dammens historie. De fik besøg af daværende inspektør på Kalundborg Museum Christian Waagepetersen, der kunne fortælle, at brønden, hvori kildevandet opsamles, og hvorfra et overløbsrør nu fører til den lille sø, nok er et par hundrede år gammel. Kilden, der springer et sted oppe under Rubjerg Knude, er gavmild og giver ca. 4 kubikmeter i døgnet, både sommer og vinter. Det har Brændholt målt, og han kan med tilfredshed konstatere, at han er den eneste i Kalundborg, der har vandingstilladelse fra sin egen private brønd.

Derfor var han heller ikke hjemfalden til straf, da han for år tilbage blev anmeldt for at overtræde vandingsforbuddet i Kalundborg Kommune ved at vande sin have i varme og tørre perioder. ”Nogen” havde fået ondt af, at græsset i Brændholts have altid var så dejligt grønt, når det stod gult og brunt i alle andre Kalundborg-haver.

Yndlingsstedet

Dammen har en meget fin stensætning, som Brændholts fætter forsynede den med. Der blev også lagt bund i den. Dybden er ca. 75 cm midt på, og i tre brøndringe vokser der åkander.

Bredden af dammen er Brændholts yndlingssted i den store have, for derfra har han en perfekt udsigt over både haven, de store gamle træer, blandt andet et meget smukt lærketræ, og huset Bjergbo.

Dammen var oprindeligt det gamle gadekær i bydelen Sct. Jørgensbjerg, og Waagepetersen fortalte, at det var vandingssted for heste og kreaturer, når bønderne kom til købstaden for at sælge deres varer, og før de passerede acciseboden, bomhuset, hvor der skulle betales told.

Længere oppe var der en brønd, hvor borgerne kunne hente vand.

Fra idyl til tragedie

Det fortælles, at en tragisk begivenhed fandt sted i det i dag så idylliske vandhul. En staldkarl faldt af hesten og røg ned i vandet, hesten trådte på ham, så han blev jokket dybere ned, og han druknede.

Del