Kastede kanonslag ind i soveværelse

Nytårsnat blev voldsom for et ægtepar i 70´erne, da der blev kastet et kanonslag ind af deres soveværelsesvindue, mens de lå og sov.

Kastede kanonslag ind i soveværelse Nytårsnat blev voldsom for et ægtepar i 70´erne, da der blev kastet et kanonslag ind af deres soveværelsesvindue. Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Nytårsnat blev voldsom for et ægtepar i 70´erne, da der blev kastet et kanonslag ind af deres soveværelsesvindue, mens de lå og sov kl. 3.30 nytårsnat.

Da kanonslaget blev kastet ind af et åbenstående vindue, vågnede manden, og han forsøgte at smide fyrværkeriet ud igen. Kanonslaget sprang imidlertid i mandens hånd, så han pådrog sig skader på hånd og ben. Ruden sprang, og der skete skader på vindueskarmen, som følge af det afskudte kanonslag.

En patrulje blev sendt til Svebølle, hvor der blev foretaget afhøring og undersøgelse af gerningsstedet. Den tilskadekomne mand blev skadestuebehandlet.

Politiet efterforsker nu sagen, og søger i den forbindelse vidner. 
Inden kanonslaget blev kastet ind blev hørt stemmer fra flere personer uden for vinduet. Vidner, der har set personer eller køretøjer på Faksbjergvej  i Svebølle før eller efter anmeldelsestidspunktet omkring kl. 03.30, bedes kontakte politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Del