Kåret som ”Årets Innovative Læreplads"
- Jeg er glad for at se, at lærlingen synes, at vi er åbne og tager imod deres ideer, så de er med i hverdagen og bliver hørt hele tiden.
Af Jens Nielsen
Novozymes A/S er netop blev hyldet ved en reception på Roskilde Tekniske Skole for deres måde at uddanne lærlingene på. Virksomheden har modtaget prisen "Årets Innovative Læreplads".
Hvert år udnævner erhvervsskoler i hele landet de lærepladser, der skiller sig ud for deres bemærkelsesværdige og inspirerende indsats for at give lærlingene en spændende læretid. Det er lærlingene selv, der nominerer deres lærepladser. Derefter udvælger erhvervsskolerne vinderne i to kategorier: "Årets Læreplads" og "Årets Innovative Læreplads".
To virksomheder med lærlinge, som uddanner sig på Roskilde Tekniske Skole, blev hyldet med flotte taler og diplomer ved en reception på skolen den 24. oktober, hvor cirka 75 repræsentanter fra de nominerede virksomheder, lærlinge og ansatte fra Roskilde Tekniske Skole deltog i fejringen.
Årets Innovative Læreplads
Prisen "Årets Innovative Læreplads" hylder de virksomheder og organisationer, der formår at fremme innovationskompetencerne blandt deres lærlinge. Blandt lærepladsvirksomhederne som samarbejder med Roskilde Tekniske Skole, var det i år Novozymes, der fik prisen. Virksomheden blev indstillet af Rune Bahne Stevns, som uddanner sig til smed. I indstillingen skrev Rune bl.a.:
”Novozymes skaber gode rammer til, at lærlingene kan arbejde tværfagligt og være innovative sammen på tværs af deres uddannelser. Et lærlingesamarbejde mellem smede- og elektrikerlærlinge har resulteret i en sekskantet grill med belysning af solceller, som imødekommer krav og anvendelighed, når grillen placeres i område med tilgængelig for offentligheden. Et innovativt samarbejde, som giver lærlingene inspirerende indsigt i hinandens fagligheder og skaber et godt sammenhold blandt lærlingene”.
Glad for prisen
Anders Jensen er lærlingeansvarlig hos Novozymes og sagde efter overrækkelsen:
- Jeg er glad for at se, at lærlingen synes, at vi er åbne og tager imod deres ideer, så de er med i hverdagen og bliver hørt hele tiden.
Årets Læreplads 2023
Prisen "Årets Læreplads" uddelte Roskilde Tekniske Skole til Wicotec Kirkebjerg A/S i Tåstrup. Virksomheden er indstillet af elektrikerlærlingen Hasan Tamer,